Pernille Ipsen: »Åh nej, har vi virkelig talt om kvindekamp så længe? Ja, for samtalen slutter aldrig«

Pernille Ipsen har netop modtaget Montanas Litteraturpris for bogen ET ÅBENT ØJEBLIK, der handler om Rødstrømpebevægelsen, køn og feminisme. I 2021 skal vi huske at trække på kvindekampens lange historie, lade de feministiske idéer blomstre og holde op med at slå hinanden oven i hovedet, mener Ipsen.

Kommentar af Pernille Ipsen, forfatter og lektor i køns- og kvindestudier og historie på University of Wisconsin / 08-03-2021

ipsen Gyldendal har i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts bedt forfattere om at give deres bud på kvindekamp i 2021.

8. marts er en god anledning til at huske, at kvindekampen og klassekampen og alt det arbejde, der stadig et aabent bliver gjort for at skaffe mere lige og retfærdige forhold for mennesker, som ikke tilfældigvis er hvide mænd i den øvre middelklasse - har en lang og spændende historie, som vi kan trække på.

 

Den første kvindelejr

For præcis 50 år siden blev den første kvindelejr på Femø afholdt, hvor kvinder sad i rundkredse i græsset og talte i endeløse baner om sexisme på arbejdspladsen, om klasseforskelle, fødsler, kvindeundertrykkelse, selvhjælp, skilsmisser og mange af de andre temaer, vi stadig taler om.

 

Så kunne man tænke: åh nej, har vi virkelig talt om det så længe? 

Men i stedet synes jeg, vi skal tænke, at vi er en del af en lang samtale, som skal holdes i gang, og som går op og ned. Og som vi hver især kan kaste os ind i og bidrage til.

 

Artiklen fortsætter under videoen

 

En social bevægelse har ikke ledere

Én ting, jeg har lært af at skrive ET ÅBENT ØJEBLIK er, at vi ikke skal forvente, at en social bevægelse er homogen; den har ikke nogen ledere og ikke noget centrum.

 

Det kan godt være, der er nogle, der synes, de er ledere af en social bevægelse, men det er ikke dér, en social bevægelses store betydning ligger. Den ligger i alle de steder, hvor idéerne når ud.

 

Lad idéerne blomstre

Så i anledning af 8. marts vil jeg gerne sige: lad os være åbne og nysgerrige for alle de mange aktiviteter og initiativer, der i øjeblikket foregår på den store, spraglede danske venstrefløj i øjeblikket. Og lade de mange feministiske idéer blomstre i stedet for at slå hinanden oven i hovedet og sige, at nogle ting absolut skal komme først, eller der ikke er plads til bestemte ting. Lad os arbejde sammen om dem og ikke være bange for at gå ind i alliancer og initiativer.

 

Hav en rigtig god 8. marts.



Et åbent øjeblik

Et åbent øjeblik

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.