Forfatteren bag KVINDEN I TOGET er tilbage: ”Når jeg skriver en roman, begynder jeg altid med karakterne”

Karakteren Laura havde boet længe i Paula Hawkins’ fantasi, men det var først da forfatteren placerede Laura på et gerningssted med blod på hænderne, at hele plottet til SOM EN LANGSOM ILD begyndte at udvikle sig.

Foto: Phoebe Grigor

En ung mand findes brutalt myrdet på en husbåd i London. Hvem myrdede ham og hvorfor? Hvor længe kan en hemmelighed ligge og ulme, før den bryder ud i flammer?

Paula Hawkins, forfatteren til KVINDEN I TOGET og DET DYBE VAND, er aktuel med en ny nervepirrende psykologisk thriller.

”Når jeg skriver en roman, begynder jeg altid med karaktererne. I SOM EN LANGSOM ILD var Laura den første karakter, jeg skabte. Hun er en urolig kvinde i midten af 20’erne, der har været ude for en ulykke. Hun har både fysiske og psykiske mén, og livet er derfor en udfordring, men hun er også ukuelig, venlig og gavmild. Jeg vidste, at hun ville komme i knibe, men jeg vidste også, at jeg ville være i stand til at følge hende hele vejen gennem romanen. Jeg var sikker på, at hun ville være en karakter, som læsere ville holde af. Jeg tog udgangspunkt i hende og placerede hende på et gerningssted med blod på hænderne, og så byggede jeg resten af karakterne omkring hende,” siger Paula Hawkins.


SOM EN LANGSOM ILD og KVINDEN I TOGET har det tilfælles, at jeg havde en karakter i hovedet i ret lang tid, før jeg fandt frem til den historie, de skulle bo i.

Det er seks år siden, Paula Hawkins tog verden med storm med bestsellerthrilleren KVINDEN I TOGET, der blev filmatiseret med Emily Blunt i hovedrollen som Rachel, det upålidelige vidne fra togkupeen.
 
 ”SOM EN LANGSOM ILD og KVINDEN I TOGET har det tilfælles, at jeg havde en karakter i hovedet i ret lang tid, før jeg fandt frem til den historie, de skulle bo i. Rachel fra KVINDEN I TOGET, kaldte jeg ”den fulde kvinde” i lang tid, og jeg prøvede at skrive hende ind i andre historier, men det var først, da jeg satte hende på toget, at historien begyndte at tage form. Hun var en karakter på jagt efter en historie, men jeg kendte hende virkelig indgående, da jeg kom i gang,” siger Paula Hawkins og uddyber:
 
”Laura har til en vis grad været den samme slags karakter. Jeg havde tænkt på hende længe. Jeg vidste, at hun kæmpede med et tab af hæmninger, at hun var impulsiv og havde temperament og indimellem opførte sig på en måde, som samfundet ikke tolererer. Det ville gøre hende til en interessant og sårbar karakter. Men jeg vidste simpelthen ikke, hvor hun skulle hen. Derfor testede jeg hende ved at placere hende på et gerningssted. Karakter handler om de valg, vi træffer, så ved at placere hende i den situation og finde ud af, hvordan hun ville reagere, kunne jeg komme videre. Jeg videreudviklede også historien ved at give hende en at elske – den ældre kvinde Irene, som Laura hjælper. Laura er en lidt ensom og besværlig karakter, så hendes forhold til Irene er vigtigt for hende. Det var sådan historien kom på plads rundt om karakteren. Ved at placere hende tæt på en forbrydelse og give hende et nært forhold til en anden karakter.”