Nanna Wendt Sølvsteen: "Ved at sætte julen som ramme om fortællingen, kunne jeg få adgang til mine karakteres sårbare sider"
Julen er omdrejningspunkt i Nanna Wendt Sølvsteens debutroman ET ANDET BILLEDE om seks søskende, der skal se hinanden i øjnene for første gang efter lang tid og mange sorger. Og det er ikke tilfældigt, at det er hjerternes fest, der er en uofficiel hovedperson i romanen. Læs forfatternes tanker om at bruge julen som ramme.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen
Hvorfor var julen den perfekte ramme til at fortælle din historie?
"Hvad Maggieterningen er for madlavningen, er julen vel for de fleste familier. Et koncentreret skud marv og ben og smagsforstærkere. Læs; Kærlighed, samvær og lidt for meget af det gode. Og det endda helt uden snyd. En tiltrængt kompensation, måske. Men i udgangspunktet altid denne intense dosis givet og modtaget med de reneste intentioner. Som en slags følelsesmæssigt sandhedsserum.
Derfor vidste jeg, at julen ville være en perfekt ramme for historien om seks voksne søskende, der i løbet af få år har mistet begge deres forældre.
Den traditionsrige jul i barndomshjemmet har stået som stærkt og sandt symbol for, hvad det ville sige at være del af denne familie. Men siden faren døde, endda på selveste juleaften, og moren året efter også blev syg og døde, har de seks ikke set meget til hinanden. Og julen har de slet ikke kunnet nærme sig.
Farens død har selvfølgelig skabt et minde, der kaster skygger over julen, som de kendte den. Men nu hvor der kun er få dage til, at de for første gang igen skal samles juleaften, forstår man, at meget andet arbejder sig op til overfladen ved udsigten til den traditionsrige familiebegivenhed.
Ingen af de seks går fri. Og selvom de lever meget forskellige liv, og også afslører at tumle med meget forskellige problemer og overvejelser, rammer søsteren Lisas elleveårige søn trods alt en væsentlig fællesnævner, da deler sin bekymring for, om de i det hele taget stadig er en familie, nu hvor mormor og morfar er døde."
Vidste du med det samme, at julen skulle spille en rolle i ET ANDET BILLEDE?
"Ja. For at kunne komme helt ind under huden på mine karakterer og tegne så præcise portrætter af disse seks moderne mennesker som muligt, havde jeg brug for nogle skarpe kiler. Ved først og fremmest at lade de seks være søskende, skaffede jeg mig adgang til dem fra flere vinkler, også tilbage i tiden. Og ved netop at sætte julen som overordnet ramme om fortællingen, kunne jeg samtidig tiltvinge mig adgang til deres mest sårbare sider – selvfølgelig ud fra den præmis, at selv den mest forhærdede voksne kommer tæt på sit indre barn og dermed sande natur, når julen stunder til.
Julen er en livslang afhængighed, der grundlægges i vores tidligste og allermest modtagelige barndom. Sig jul, og inden den voksne hjerne når at stille sig på tværs med sine forbehold, lader den sig lykkeligt overrumple af trangen til at hengive sig til de følelser og stemninger, som den tillidsfuldt lod tage bolig i sig, mens den endnu tilhørte et barn. Det er denne åbne kanal, jeg stiller ind på, mens jeg udfolder historien om seks søskende, der viser sig, at have meget andet med sig hjemmefra end glade juleminder."
Selv den mest forhærdede voksne kommer tæt på sit indre barn og dermed sande natur, når julen stunder til.
Hvad er dit eget forhold til julen?
”Julen er for mig først og fremmest en familiebegivenhed. En fejring af familien i familien. En fest, der med sin livsbegærlige overflod og indlejrede sentimentalitet gør det tilladt at møde den med sine barnligste forventninger – også selvom man som voksen ved, at helt som da man var barn, bliver den aldrig mere. Men så er det jo en trøst at vide, at hver eneste veloverståede jul alligevel vil være et sejlivet pant på den næste. Som plottet i alle de bedste tv-julekalendere; julen kan kun alt for let bringes i fare, men ved hjælp af rene børnesjæle og et drys magi, kan den altid reddes.”
Hvordan har 2020 været for dig?
"Det blev året, hvor jeg debuterede både som forfatter og mormor.
Ved at prioritere mit liv, så det kunne rumme en forfatterkarriere, fik jeg givet mig selv en gave, som gennem årene har skrevet sig stadig mere insisterende på mine ønskesedler. Da min datter blev mor, gav hun mig til gengæld en gave, som jeg selv ikke med min hedeste ønskeseddel kunne have anet betydningen af. Så selvom 2020 også var et coronaår præget af personlige afsavn og begrænsninger, og bekymringer både for de nærmeste og for samfundet som sådan, står mit 2020 alligevel tilbage som et år fyldt med kærlighed og nye perspektiver."
Hvilke bøger håber du at finde under juletræet?
"Alice Munros NOGET JEG GERNE VIL SIGE. Den, der endnu ikke har læst Munros noveller har en skatkiste af overrumplende livsvisdom til gode. Og hurra, at der tidligere i år udkom endnu en samling på dansk til alle os, der allerede er faldet i gryden.
Helle Helles BOB. Helles gehør er så sublimt. Med en enkelt replik eller iagttagelse tuner hun så præcist ind på sine karakterer, at man er sikker på, man allerede kender dem. Ofte er det tilmed vores helt almindelige liv, hun giver et alt andet end almindeligt indblik i, og den magi bliver jeg aldrig træt af at udsætte mig selv for.
Delphine de Vigans UNDERJORDISKE TIMER. Vignan brød igennem med det autofiktive romanportæt af hendes mor ALT MÅ VIGE FOR NATTEN. Siden har jeg læst alt af hende, og mine forventninger til hendes nyeste roman på dansk er tårnhøje."