”Ungdomslitteratur er med til at sætte dagsordenen for, hvordan man italesætter ting”
Nanna Foss' SPEKTRUM-serie har flyttet forlag, og genudgivelsen har givet forfatteren en unik mulighed for at gå tilbage i de første bøger og modernisere sprog og ændre i det, hun selv kalder "problematiske vendinger". Serien er nu klar til at blive læst af den eksisterende fanskare og samtidig åbne universet for en ny generation af SPEKTRUM-læsere. Samarbejdet om genudgivelsen har sat tanker i gang om sprogbrug i ungdomslitteratur for både Nanna Foss og redaktør Sara Ejersbo.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen
Hvorfor valgte I at redigere i genudgivelserne?
Sara Ejersbo (SE): ”Hos Gyldendal var vi meget begejstrede for at overtage serien og ville genudgive de tidligere bind med nye omslag og ny kommatering. Da jeg begyndte at korrekturlæse, skrev jeg til Nanna, og vi fandt hurtigt ud af, at der også var andre typer af ændringer, vi gerne ville se på i forbindelse med genudgivelsen.”
Nanna Foss (NF): ”Allerede inden Sara skrev til mig, følte jeg faktisk, at det var stramt at genlæse første bog fra 2014. Niveauet for ungdomslitteratur og måden, man kan italesætte ting på, har ændret sig meget. Det var simpelthen ikke optimalt at genudgive bøgerne i præcis samme form og bygge videre på dem med de kommende bind. Det blev en meget presset sommer, fordi det, der skulle have været en korrekturrunde, blev en let redigering af fire bøger, men det var en chance, vi gerne ville tage, fordi de fire bøger er fundamentet for resten af serien.”
SE: ”Vores samarbejde fik virkelig en ilddåb, for ved en normal korrekturrunde er der jo en facitliste – noget er rigtigt, og noget er forkert. I stedet har vi haft en meget lang dialog om scener og vendinger, vi skulle tage stilling til. Uden at ændre læseoplevelsen for seriens fans.”
NF: ”Dem, der kender SPEKTRUM-serien i forvejen, må ikke læse genudgivelserne og tænke: Jeg kan ikke genkende den her karakter eller den her historie, jeg holder af.”
Når en ungdomsbog skal genoptrykkes fremover, vil vi klart have fokus på at se, om sproget stadig fortæller den samme historie.
Hvilke sproglige ændringer har I foretaget?
SE: ”Vi besluttede hurtigt, at vi ikke ville fjerne nogen scener, karakterer eller kapitler. I første omgang handlede det meget om at give en ny læser anno 2020 den samme fede læseoplevelse, som man fik i 2014.”
NF: ”Noget handler om at modernisere sproget. Der er et sjovt eksempel fra en scene i første bind, hvor de laver papirdiktat. Det er en analog ting, der kan få bøgerne til at virke næsten historiske for unge læsere, der laver diktat digitalt i dag. Den scene lavede jeg om. For plottet var det bare vigtigt, at scenen sluttede med en stak papirer på et kateder. Ikke at det var en papirdiktat. Vi har også fjernet iPods, så karaktererne hører musik på deres telefon.”
Hvilken effekt har det at ændre i sproget?
SE: ”På en måde har man gjort det her før. Man har jo ofte nyoversat værker, når en oversættelse bliver så gammel, at den begynder at gøre for meget opmærksom på sig selv. For handlingen i SPEKTRUM er det jo lige meget, om de hører musik på en iPod eller en telefon, men læseren skal ikke hives ud af universet på grund af det.”
Er I blevet opmærksomme på, at sproget i ungdomsbøger hurtigt kan virke ”gammeldags”?
SE: ”Når en ungdomsbog skal genoptrykkes fremover, vil vi klart have fokus på at se, om sproget stadig fortæller den samme historie. Der sker simpelthen så meget med et ungdomsliv, at man skal være vågen og have et skærpet blik på de her historier.”
NF: ”I en af bøgerne var der en dreng, der ”skreg som en tøs”. Da jeg genlæste den sætning, tænkte jeg med det samme, at det var noget, jeg aldrig nogensinde ville skrive i dag. Der er kommet meget mere opmærksomhed på ordets magt – især i ungdomslitteratur. Dine ord er med til at forme verden. Man har et stort ansvar som forfatter for at tage stilling til sine karakterer og sit sprog. Har det en pointe, at der er nogen, der ”skriger som en tøs” eller har ”dullet makeup” på, eller skriver man det, fordi det er noget, vi altid har sagt, men ikke tænkt over før? Der har været mange debatter de seneste år, der har sat sproget under lup.”
Men en karakter kan vel også godt bare være en nar?
NF: ”Helt sikkert! Og der er også nogle karakterer i SPEKTRUM-serien, som har fået lov til bare at være narhoveder. For det skal ikke være en poleret verden, hvor alle karakterer er ufejlbare. Det gider man jo ikke læse om. Der skal være plads til karakterer, der tager fejl, er usympatiske og behandler hinanden dårligt, men der skal være en grund til deres opførsel.”
SE: ”Det handler om at få øjnene op for blinde vinkler.”
Kan det ikke blive for politisk korrekt?
SE: ”Det skal ikke blive et katalog over korrekt adfærd. I ungdomsbøger er karakterne typisk også under et stort pres, så det ville være urealistisk, hvis alle opførte sig perfekt hele tiden. Man skal finde balancen, hvor karakterne er troværdige, men uden at man som forfatter får skrevet nogle ting, man ikke kan stå inde for.”
Hvilken reaktion forventer du fra seriens mange eksisterende fans?
NF: ”De seneste måneder har jeg italesat typerne af ændringer på mine sociale medier: opstramningerne, det sproglige og de problematiske vendinger. Det var dels for at lodde stemningen, men især for at fortælle mine læsere, at det her er noget, jeg har tænkt over. Der har været overvældende positiv respons fra læserne, der skriver, at de synes, det er meget spændende, og at det er nogle gode overvejelser, vi har gjort i forbindelse med redigeringen. Det er vildt dejligt, men jeg er selvfølgelig også klar over, at der er nogle læsere, der vil foretrække de gamle.”
SE: ”Vi vil gerne værne om den læseoplevelse, de eksisterende fans har haft. Den bog, de har læst, er jo overhovedet ikke en dårligere bog. Men nye læsere skal have en lige så god oplevelse, og det mente vi ikke, at man kunne få med 2014-udgaven. Alt det her kan også kun lade sig gøre, fordi historien og karaktererne er så fede. Man har lyst til at den skal fremstå lige så ny i dag, som den gjorde, da den udkom.”
Der er mange læsere i denne aldersgruppe, der er frontløbere i forhold til diskussioner om sprogets magt og minoriteters rolle i samfundet og i fiktion.
Hvad er der særligt ved læsere af ungdomslitteratur?
NF: ”Der er mange læsere i denne aldersgruppe, der er frontløbere i forhold til diskussioner om sprogets magt og minoriteters rolle i samfundet og i fiktion. For dem er virkeligheden og fiktionens verden tæt forbundet, og det er min oplevelse, at ny ungdomslitteratur er med til at sætte dagsordenen for, hvordan man italesætter ting.”
SE: ”Sociale medier har også ændret en masse i forhold til kommunikation. Læsere kan diskutere med hinanden, og de kan også henvende sig direkte til forfatteren for at spørge om noget eller kommentere på noget. De er ikke bange for at springe ind i en diskussion, så at udgive en bog er ikke envejskommunikation, og det gør, at man sidder med et andet ansvar, end man måske har gjort før. Jeg synes, det er en fantastisk udvikling, for det er en drøm at udgive litteratur til læsere, der mener så meget om bøgerne.”
Hvad håber I, at det her reboot kan gøre?
NF: ”Jeg håber, at det kan være med til at starte nogle samtaler. Jeg håber, at det kan skabe en debat om, hvad god ungdomslitteratur er. Jeg synes også, at diskussionen om politisk korrekthed er enormt spændende, for det bliver tit et skældsord at være ”woke”. I min primære læserskare er det ikke et skældsord. Der er det et æresmærke at tænke over sit sprogbrug. Jeg har fra starten understreget, at jeg ikke gør det her for at være politisk korrekt, eller fordi jeg er bange for repressalier, hvis der er nogle ting, jeg ikke ændrer. Jeg gør det, fordi jeg har lyst til, at det skal være den bedst mulige historie, og den skal repræsentere ungdomslitteraturen, som den er i dag. Og så håber jeg selvfølgelig, helt grundlæggende, at både eksisterende og nye læsere vil tage godt imod de rebootede udgaver af SPEKTRUM-serien. Det vigtigste er, at de får en spændende og medrivende læseoplevelse, hvor sproget træder i baggrunden og lader historien og karaktererne fylde mest.”