Serieguide til tegneseriebøgerne om MIRA
Det er ikke nemt at være Mira, der skal navigere rundt mellem veninder, kærester, skoleliv og en pinlig mor. Sabine Lemires tegneseriebøger om MIRA er sjov og sød læsning med flotte illustrationer af Rasmus Bregnhøi til alle læseheste. Men der er også noget til dig, der er ved at lære at læse med læs-let bogen MIRA - #FEST #LØB #FREDAG. Eller måske er det mere spændende med bøger, hvor man selv kan vælge handlingen? Så skal du have fat i MIRA PÅ LEJRSKOLE, hvor det er læseren selv, der bestemmer, hvordan Miras tur udvikler sig. Der er masser at vælge mellem, og vi har samlet alle bøgerne om Mira i rækkefølge her, så du kan finde den helt rigtige.