"I årenes løb voksede og voksede historien, og karaktererne fik deres eget liv"
Vi er fortsat i chok og sorg over Lucinda Rileys alt for tidlige død, men trøster os ved tanken om, at hun lever videre gennem sine udødelige historier. Inden sin død nåede Lucinda Riley at svare på en række spørgsmål om sin seneste bog DEN FORSVUNDNE SØSTER, som du kan læse her.
1. Hvordan gik du til researchen i Irland, dit fødeland? Blev du overrasket over, hvad du fandt ud af?
Jeg elskede research-processen i arbejdet med den irske historie, fordi det betød, at jeg kunne arbejde ud fra mit hjem i West Cork under Covid-19-nedlukningen. Jeg var så heldig at få meget hjælp fra mine venner og naboer, både med at opspore steder og eksisterende historiske kilder, men også med at finde familier, der havde ældre familiemedlemmer, som kunne beskrive, hvordan dagligdagen var i West Cork i begyndelsen af det 20. århundrede. Jeg opdagede, at så meget af historien ikke var skrevet ned, men kun givet videre mundtligt fra generation til generation, især lokalhistorien fortalt fra et kvindeligt perspektiv. Et godt eksempel på dette er historierne om det irske kvinderåd, Cumann na mBan, som spillede en stor rolle i kampen om den irske republik, men detaljerne om deres bidrag er først nu ved at blive alment kendt.
Jeg var overrasket over at opdage, hvor dårligt forberedt irerne var, da de begyndte kampen for selvstændighed fra briterne. Det var også et mirakel, at frivillige fra IRA, med Michael Collins i spidsen, lykkedes at skabe en våbenhvile, selvom de var så meget i undertal i forhold til størrelse og antal våben. Irerne havde brugt høtyve og hjemmelavet sprængstof og udnyttet deres indgående kendskab til landskabet – dybest set, guerillakrig. Selvom jeg har skrevet om krig før, er dette første gang, jeg har skrevet om alt det praktiske og mekaniske ved en militær konflikt i detaljer.
2. Givet Irlands komplekse historie, hvad var så det sværeste aspekt at skrive om?
Mit mål var at nå til kernen af folks motivation under konflikterne og ikke bare beskrive de mange kampe, der fandt sted. Eftersom konflikten i Nordirland – ”The Troubles” – ikke er så langt borte i folks bevidsthed, og opdelingen af Irland stadig er et følsomt emne, var det aldrig min intention at være på den ene eller den anden side, men blot at fortælle historierne om dem, der kæmpede på hver side. Min største udfordring var måske at navigere i sandhederne og løgnene i de historiske kilder og vidnesbyrd, især når det kom til borgerkrigen. Der var, og der er fortsat, familier, som er blevet splittet på grund af opdelingen mellem dem, der som var for den engelsk-irske traktat, og dem, som var imod.
3. Hvor meget var du inspireret af myterne om Merope i DEN FORSVUNDNE SØSTER?
Som med alle de andre søstre i serien, havde jeg altid historien om deres mytiske modstykke in mente. I Meropes tilfælde er hun måske mest berømt for at være Sisyfos’ kone. Sisyfos snød døden og blev straffet for dette ved at blive tvunget til at skubbe en stor sten op ad et bjerg, for kun at se den rulle ned igen hver gang, han nåede toppen – det er herfra udtrykket ”sisyfosarbejde” stammer. Selvfølgeligt har jeg ikke udsat Merry McDougal for et ægteskab som det! Men et centralt tema i De syv søstre-serien har været Plejadernes undvigelse af Orions jagt. I DEN FORSVUNDNE SØSTER, har Merry været på flugt hele sit liv fra en farlig man, Bobby Noiro. Som den forsvundne plejade, er hun også jagtet af sine egne søstre.
Læsere, som også er fans af græsk mytologi og filosofi, vil allerede have opdaget mytiske referencer igennem serien, men denne bog er især besat med dem. Det var en fornøjelse at skrive karakteren Ambrose, fordi jeg havde mulighed for at citere mine yndlingsfilosoffer og dykke dybere ned i myterne bag stjernehoben Plejaderne.
4. Havde du et tydeligt billede af, hvem den forsvundne søster var siden seriens begyndelse i 2014, eller udviklede det sig, som du skrev hver bog?
Selvom jeg har vidst, at den forsvundne søster ville relatere sig til Pa Salt, lige siden jeg begyndte at skrive serien, udviklede essensen af hendes karakter sig først, som jeg blev færdig med at skrive SOLSØSTEREN. Jeg har altid følt, at hun ville være modig og beskyttende overfor sin familie.
5. At finde sin familie, uanset om den er biologisk eller ej, er kernen i DEN FORSVUNDNE SØSTER og hele De syv søstre-serien – har du selv erfaring med ikke-biologisk familie?
For mig er mine børn min verden, og det at være mor er en stærk del af min identitet. Selvfølgelig er det at være mor ikke begrænset til dine egne biologiske børn, men at pleje og tage sig af dem, der brug for det. Både min mand og jeg har været gift før, og vi har syv børn i alt mellem os, hvilket betyder, at de alle har stedsøskende og halvsøskende – og vi har altid været passionerede omkring at opfostre dem som én, nær familie – og jeg håber, at det er en af de centrale temaer, der skinner igennem i De syv søstre-serien – at din familie ikke er begrænset af biologi.
6. Du har afsløret, at serien vil fortsætte med bog 8, ATLAS: HISTORIEN OM PA SALT. Havde du planlagt det lige fra starten af?
Serien skulle altid kun have været syv bøger, men i årenes løb voksede og voksede historien, og karaktererne fik deres eget liv. Da jeg blev færdig med Electras historie, vidste jeg, at det ville være umuligt at samle trådene i én bog. Jeg ville gerne yde historien retfærdighed, og af respekt for alle læserne, der har fulgt serien så længe, ville jeg gerne have, at de ikke kun fik historien om den forsvundne søster, men også den om Pa Salt.
7. Hvordan havde du det med at genbesøge hver D’Aplièse-søster, som de drager ud på deres søgen verden over efter Merry?
Jeg elskede det! Det føles som at ses med en gammel ven, som du ikke har set længe. Især i Maias tilfælde, hvor jeg ikke havde skrevet i hendes stemme siden den første bog, som blev udgivet i 2014. Jeg kunne mærke, hvordan hun som karakter havde ændret sig igennem sin rejse, og hvordan hendes forhold til de andre søstre også havde ændret sig. I Allys tilfælde vidste jeg, at hun ville være en drivkraft i eftersøgningen, da Ally er den naturlige leder blandt søstrene – og at være der med hende, som hun genopdager kærlighed efter den sorg, hun har været igennem, var en af mine yndlingsdele af bogen.
8. Hvordan navigerede du kompleksiteten forbundet med at samle løse plottråde og bringe så mange karakterer sammen?
Det var en kæmpe udfordring. Jeg var nødt til at konsultere de tidligere bøger i serien ned til mindste detalje, så jeg var sikker på, at hver søsters historie var korrekt. Især i denne bog, hvor der hyppigt rejses mellem kontinenter, hvilket gjorde redigeringsprocessen intens. Alting var nødt til at blive dobbelttjekket, uanset om det var flyvetid, tidszoner eller, hvilken søster, der var hvor. Hver ”faktion” af bogen havde desuden forskellige grader af information på forskellige tidspunkter – uanset om det vedrørte safirringen, Mary-Kates baggrund eller Merrys ”adoption” – og jeg var nødt til at sørge for, at karaktererne fandt ud af vigtige plotelementer på de rette tidspunkter.
9. Vi ved nu, at der kommer til at være en bog 8, ATLAS: HISTORIEN OM PA SALT. Hvad kan du fortælle os om den, og hvordan føles det at vide, at dette otte års eventyr snart slutter?
Der er så mange historier at fortælle – fra begyndelsen har det primære mysterium altid været #hvemerpasalt? Hvem er denne mystiske, velhavende mand, der besluttede sig for at samle børn fra hele verden og passe på dem? Hvad var hans rigtige navn, hvor er han fra og hvem er Kreeg Ezru? Hvorfor blev han bisat i havet på så mystisk vis?
Vi har nu opdaget den adopterede søstres oprindelse og kender endelig den forsvundne søsters identitet og svaret på, hvordan hun passer ind i denne mærkelige, særegne familie. Kyndige læsere har måske fundet ledetråde til, hvordan alt dette passer sammen … Og nu bliver historien om Atlas den endelige puslespilsbrik, der lader hele billedet træde tydeligt frem.
At skrive De syv søstre-serien har været en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. For at være ærlig, da jeg havde den kim af en idé den nat, hvor jeg kiggede på stjernerne i 2013, kunne jeg ikke forestille mig at nå enden af den rejse … Og nu er jeg her og er allerede gået i gang med at skrive den sidste bog i serien ATLAS: HISTORIEN OM PA SALT. Søstrene har bragt mig så meget glæde og så mange muligheder for at rejse Jorden rundt og møde folk. Det er meget svært at sige farvel til dem … Men jeg håber på at kunne annoncere planer om at lave en TV-serie ud af De syv søstre, hvilket vil holde søstrene vældig meget i mit fokus de næste mange år.