Vold mod kvinder: »Rejs dig fra lænestolen – konventioner beskytter også dig«
Sidste år blev mindst 300 kvinder i Tyrkiet slået ihjel af en mand. Alligevel har landet netop besluttet at udtræde af konvention, der skal beskytte kvinder mod vold. Et tilbageskridt for kvinder globalt og et farligt signal, mener forfatter og direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, der opfordrer os til at rejse os fra lænestolen.
Kommentar af Lisa Holmfjord
Præsident Erdogan trak i sidste måned Tyrkiet ud af en konvention, der er skabt med det ene formål at bekæmpe vold mod kvinder.
Argumentet fra den tyrkiske regering er, at kvinderne i Tyrkiet er fint beskyttet af allerede eksisterende lovgivning.
Mindst 300 kvinder dræbt i 2020
Den er tale om den selvsamme tyrkiske regering, der i 2016 forsøgte at få vedtaget et kontroversielt lovforslag, der tillod voldtægtsmænd strafnedsættelse, hvis de indvilgede i at gifte sig med deres mindreårige ofre.
Den samme regering, der arresterer tyrkiske kvinder, når de protesterer og kræver oprigtig politisk vilje til at bekæmpe mænds vold mod kvinder.
Vold, der i følge den tyrkiske bevægelse "We will end femicide" sidste år kostede mindst 300 tyrkiske kvinder livet.
Skal vi smide et støttende hashtag afsted?
Konventionen, som Tyrkiet nu er trådt ud af, kaldes meget rammende Istanbulkonventionen, fordi den officielt blev vedtaget i 2011 i Istanbul.
Tyrkiet var af samme årsag en af de første lande, der tiltrådte konventionen – og dermed afgav en form for tro- og loveerklæring på at overholde den.
Her fra vores danske lænestol kan vi tænke, at det er trist for de tyrkiske kvinder, og overveje om vi skal smide et støttende hashtag på de sociale medier.
Men vores næste tanke er måske ledsaget af et skuldertræk – for hvis landet alligevel ikke efterlever konventionen, hvad gavn har den så for de tyrkiske kvinder?
Den har faktisk stor betydning.
Derfor betyder konventioner noget
Når et land tiltræder en konvention, følger både krav og juridisk opsyn fra det internationale samfund.
Det enkelte land er nødt til at opføre sig nogenlunde ordentligt og sikre, at landets lovgivning overholder den tiltrådte konvention – for at forblive i det gode selskab og undgå sanktioner.
Når Tyrkiet træder ud af Istanbulkonventionen, så skader det på sigt de internationale bestræbelser på at beskytte klodens kvinder mod vold og andre overgreb.
Det er et tilbageskridt for kvinders rettigheder globalt, og det kan blive startskuddet til, at andre følger trop og træder ud.
Det er et tilbageskridt for kvinders rettigheder globalt, og det kan blive startskuddet til, at andre følger trop og træder ud.
Hvem bliver de næste til at udtræde?
De næste lande kommer formentligt fra vores egen baghave i EU.
For kvinder og pigers rettigheder er gennem de seneste år kommet under massivt pres i EU, og flere lande har truet med at forlade Istanbul-konventionen.
Blandt andet Polen, der for nyligt gjorde sig bemærket, da de strammede deres i forvejen yderst restriktive abortlovgivning.
Vi må heller ikke glemme, at vi har politikere i Danmark, der ikke er konventionstilhængere. De har længe talt om at træde ud af både flygtningekonventionen, statsløsekonventionen og menneskerettighedskonventionen. Endnu er Istanbulkonventionen ikke nævnt.
Men da bekæmpelse af vold mod kvinder bygger på et grundlæggende menneskerettighedsprincip, så er det nærliggende, at den ryger med i bunken, hvis disse politikere får magt, som de har agt. 
Konventioner passer også på dig
Flygtningekonventionen, statsløsekonventionen og menneskerettighedskonventionen blev dannet i ruinerne og konsekvenserne af 2. verdenskrig.
Istanbul-konvention blev vedtaget, fordi internationale undersøgelser viser, at over en tredjedel af de myrdede kvinder verden rundt bliver dræbt af en partner eller eks-partner.
Ligesom millioner af kvinder og piger lever hele liv med daglige tæsk og ydmygelser.
Så måske er det på tide, at vi rejser os fra lænestolen og husker på, at konventioner bygger på indignation og oprigtig politisk vilje til at skabe forandring.
Konventionerne passer på din og min ret til beskyttelse og retssikkerhed ved at forhindre regeringer i at skabe lovgivning, der skader disse rettigheder.
Derfor skal vi værne om dem.