3 fantastiske ledelsesøvelser fra skaberne af r8Dio

Hvorfor fejle sig til erfaring, når man kan handle perfekt fra start til slut? Det er et af de mange driftige mottoer i den nye bog, LEDELSE I GULVHØJDE - DEN TOTALE LØSNING, hvor skaberne af r8Dio deler deres bedste ledelsesfif.

15-05-2025

Ledelse i gulvhøjde 

Med ét ben i hjembyen Skuldborg og resten i det globale samfund har direktør Klavs Bundgaard udviklet den indflydelsesrige r8Dio fra lille lokalradio til mediebranchens frække dreng.

Om forfatterneHEIDI FRANK SVØMMEKJÆR er journalist og forfatter og har i længere tid skrevet for r8Dio, blandt andet bogen Turen går til Skuldborg. Alt dette kulminerer nu med værket LEDELSE I GULVHØJDE - DEN TOTALE LØSNING.

KLAVS BUNDGAARD er direktør og stifter af r8Dio og daglig leder i multi- og kulturhuset Stjernen i den driftige by Skuldborg. Bundgaards tilgang til ledelse og visionering trækker veksler på historiske ledere såvel som hans egne erfaringer fra børneteatrets stærkt konkurrenceprægede miljø.

ALLAN SINDBERG er programchef og har ansvar for markedsføring, talentudvikling og det kreative arbejde i r8Dio. Sindbergs særlige ledelsesstil bygger på indsigter fra hans tid i både medie-, underholdnings-og rejsebranchen.

Sammen med sin programchef Allan Sindberg deler han nu de ultimative ledelsesredskaber i bogen LEDELSE I GULVHØJDE - DEN TOTALE LØSNING.

SE VIDEOENKlaus Bundgaard gæster BOGSTAVELIGT TALT

Journalist Heidi Frank Svømmekjær har samlet de to thought leaders’ banebrydende ledelsesfifs, og lige her får du tre af bogens nytænkende øvelser: 

1. Klavs Bundgaards vejrtrækningsøvelse

»Hvis du har en off-dag og trænger til at nulstille uret, så prøv min vejrtrækningsøvelse:

  • Træk vejret hurtigt ind
  • Pust ud
  • Træk det hurtigt ind igen
  • Pust ud. 

Gentag, og bliv ved, indtil det svimler lidt. 
Du skal tænke på en hund, når den halser efter en pind. Tænk på, hvordan dens vejrtrækning er, når den kommer tilbage, savlende stolt og segnefærdig med tungen slaskende ud af munden. Og alligevel er den klar til at løbe, så snart du kaster pinden igen. Vores hund vender endda det hvide ud af øjnene nogle gange og får lidt fråde om munden. Sådan kan man se, han er begejstret. Det er dér, du skal hen med din vejrtrækning.«

Det handler om at fokusere på at tænke, mens du rider, og være klar til at handle, når der opstår uventede situationer.

2. Allan Sindbergs talentudviklingsøvelse

»Når først du har fundet talentet, skal du følge disse tre enkle steps: Find-Skræl-Isolér.

Find: Find det unikke ved netop denne person: Hvad kan de, som ingen andre kan, og som du kan bruge?

Skræl: Skræl alt andet fra. De ting ved personen, som du ikke kan bruge, skal du ikke spilde tid på.

Isolér: Du skal trække talentet væk fra markedet og tættere på dig selv. Derfor skal du dosere dine komplimenter med måde. For hver kompliment du giver, skal du trække to fra. Får de først færten af deres eget talent, er de videre, og så er det spildt indsats fra din side. Ved at fremhæve deres svagheder sikrer du, at de er afhængige af dit input, indtil du ikke kan bruge dem mere.«

3. Klavs Bundgaards kriger-øvelse

»Kulturbranchen er et battlefield, hvor alle kæmper om kronerne. Det kræver, at du finder din kriger frem, hvis du vil overleve.

Tag alt tøjet af, gå ud på badeværelset og find din bedste bodyshampoo frem, gerne en, der dufter af marine eller grannåle. Forestil dig så, at du står ude ved en skovsø i Finland. 
Og først nu tænder du for det kolde vand. Lad gyset lamme dig helt, og skrub samtidig hele din krop med en eksfolieringshandske eller den slags, du skrubber kartofler med.

LÆS OGSÅ: Myter og katteracisme

Træk vejret, som jeg lærer dig i kapitel 6. Bemærk, hvordan huden bliver ildrød og kribler, så du føler dig levende. Blodet pulserer rundt i kroppen og op til overfladen. Det ruser og bruser, og børsterne rejser sig overalt. Så ved du, at du er klar til at byde på et fodboldhold. Så er det nu, du skal gå i krig!«

 
Ledelse i gulvhøjde

Ledelse i gulvhøjde

Med ét ben i hjembyen Skuldborg og resten i det globale samfund har direktør Klavs Bundgaard udviklet den indflydelsesrige r8Dio fra lille lokalradio til mediebranchens frække dreng. Sammen med sin programchef Allan Sindberg deler de to thought leaders deres ultimative ledelsesredskaber fra den virksomhed, som på få år er blevet skoleeksemplet på ukuelig iværksætterånd. 

Ledelse i gulvhøjde - den totale løsning er en plug-and-play model til både små forretningsdrivende og iværksættere men mest til store aktører i tungindustrien. Hvorfor fejle sig til erfaring, når man kan handle perfekt fra start til slut?