Laura Ringo har skrevet en kulsort højskolekomedie: ”Jeg har længe tænkt, at højskolen er den perfekte arena for en roman”
I GRUNDTVIG ER DØD ankommer en ung kvinde til Nyord Højskole, som virker som et af de eneste steder i den vestlige verden, der er gået under #MeToo-bølgens radar. Med masser af humor og karakterer, der er lige dele elskværdige og ulidelige, udforsker Laura Ringo en verden, hun længe har haft lyst til at skrive en roman om.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Forfatterfoto: Robin Skjoldborg
Hvordan fik du inspirationen til GRUNDTVIG ER DØD?
”Jeg har tilbragt en stor del af mit liv på forskellige højskoler. Både som elev, som praktikant og som lærer. Og jeg har længe tænkt, at højskolen er den perfekte arena for en roman. Det er et særligt sted for eleverne, fordi de flytter sammen med en masse mennesker, de ikke kender, og bruger et halvt år på undervisning, fester og forelskelser, og efter kun et enkelt semester er de tit så kede af at forlade stedet, at de ikke kan holde tårerne tilbage. Det er også særligt for lærerne, fordi de bor og lever og fester på deres arbejdsplads. Forholdet mellem lærere og elever er ofte meget tæt og venskabeligt, men samtidig er der et hierarki. Og så ligger højskolerne tit lidt afsides, så man glemmer nemt verden udenfor. Det er perfekt til en roman. Selve historien om Petra og Frank er inspireret af en masse rygter, jeg har samlet op om lærere, der gennem tiden har scoret den ene elev efter den anden. Og så tænkte jeg: Hvad nu, hvis en tidligere elev kom tilbage som underviser for at score den lærer, hun aldrig fik mulighed for, da hun selv var elev? Det var det spørgsmål, der startede det hele.”
Hvor meget har du brugt fra dine egne højskoleoplevelser?
”Jeg kender ritualerne, reglerne, strukturen og jargonen fra højskolerne. Men jeg har nærmest ikke brugt en eneste oplevelse, jeg selv har haft, selvom jeg har oplevet meget dramatisk, som sagtens kunne blive til stof. Nogle af karaktererne er stærkt inspireret af højskolemennesker, jeg har mødt, men handlingen i bogen er 99 procent fiktion. Altså løgn. Men jeg kan godt lide at lege med idéen om, at oplevelserne måske er ægte. Sådan har jeg også gjort i mine tidligere bøger, fordi jeg altid lægger historien meget tæt op ad noget, der ligner mit eget liv. Og denne bog handler blandt andet også om den svære disciplin at skille fiktion og virkelighed og løgn og sandhed fra hinanden.”
Jeg kan godt lide at lege med idéen om, at oplevelserne måske er ægte.
Var du i gang med bogen, inden anden #MeToo-bølge ramte Danmark?
”Ja, det var jeg. Men allerede inden anden bølge ramte Danmark, har debatten om grænser og krænkelser fyldt en del i mit højskoleliv. For eksempel blev det diskuteret meget på den højskole, hvor jeg arbejdede, om man skulle lave et forbud mod lærer-elev-forhold. Det er mit indtryk, at den debat fylder meget på højskolerne, og at den også gjorde det, inden anden bølge ramte. Men da flere magtfulde mænd blev ramt af #MeToo, undrede jeg mig over flere ting. Blandt andet hvorfor højskolerne ikke blev involveret i nogle sager, og hvorfor der ikke var en eneste historie om en kvindelig krænker. Så derfor handler bogen blandt andet om en kvindelig højskolelærer, der har sex med en elev. Spørgsmålet er så, om det er problematisk. Det håber jeg, at læserne vil gruble over. Jeg har ikke svaret.”
Hvorfor hedder romanen GRUNDTVIG ER DØD?
””Grundtvig er død” er en slags slogan for forstanderen på Nyord Højskole, hvor romanen foregår. Forstanderens pointe er, at de bløde grundtvigianske værdier om, at eleverne skal tage på højskole for at få almen dannelse, og at det er et sted for alle, der har lyst til at lære, er forældede. Han ser Nyord som en forskole til Arkitektskolen, Designskolen og Forfatterskolen og er ikke bleg for at tale om højskolen som en virksomhed, der skal give overskud og skaffe nye kunder. Så med sloganet ”Grundtvig er død” mener han, at den traditionelle højskole, hvor man synger fællessang og har undervisning for sjov og for at blive et bedre menneske, er død. Grundtvigs originale tanke med højskolen var, at den skulle være for alle. Det skulle handle om almen dannelse og være en slags skole for livet. Det er jeg enig i, og jeg er ret traditionel i mit højskolesyn. Jeg elsker fællessang og følerunder og keramik for sjov, samtaler om at være menneske og læring uden et direkte formål for ens karriere. Og tanken om, at højskolen faktisk er sted for alle uanset social status og ophav. Derfor er jeg skeptisk over for tendensen om, at nogle højskoler er blevet til forskoler til forskellige uddannelser, hvor eleverne primært består af velstillede unge fra de rigeste kommuner i landet. For på den måde kan højskolerne være med til at øge uligheden i samfundet, når man for eksempel kan købe sig til bedre muligheder for at komme ind på forskellige prestigefyldte uddannelser med et højskoleophold. Det er jeg ikke nede med. Det er også derfor, at romanen har fået den lidt bombastiske titel GRUNDTVIG ER DØD.”