Læs selv bøger til sommerferien

Sommerferie er lig med tid til fordybelse, gode minder og store læseoplevelser. Glæder dit barn sig også til sommerferielæsningen, men mangler inspiration til den næste bog – eller serie, der skal binge-læses? Vi har samlet de perfekte bøger og serier til alle de børn, der glæder sig til at læse sig igennem sommerferien ☀️
Allerbedste Molly 3 - På telttur med klassen
En serie om venskaber og drømme.

Allerbedste Molly 3 - På telttur med klassen

Molly skal på telttur med klassen. Bålmad og skovløb lyder vildt spændende, men det der med at sove ude i en mørk skov virker også lidt uhyggeligt. Hvad hvis man skal tisse midt om natten eller man pludselig savner sine familie? Turen bliver fuld af soveposer, hurtigløbende biller, snobrød og de bedste venner, men også en mystisk lyd i mørket …

Allerbedste Molly er en serie om venskaber og drømme, men også om at have verdens mest irriterende og mest fantastiske lillebror. 

3. bog i serien.

Masser af fine illustrationer af Signe Kjær

Vilde agenter 3 - Operation ørkensand
En skør og fantasifuld serie til alle børn, der elsker dyr.

Vilde agenter 3 - Operation ørkensand

Tag med Agnes og de seje og skøre dyreagenter ud for at redde truede dyrearter – denne gang i ørkenen!

Da en flamingo braser gennem Agnes´ vindue med en besked fra OBISTA (Organisationen til Beskyttelse af Imponerende Sjældne og Truede Arter), som Agnes arbejder for som hemmelig agent, er hun straks klar til at tage af sted på mission igen sammen med sin partner, den talende elefantspidsmus Attie. Denne gang går turen til Saharas ørken for at redde en flok klippegrævlingeunger, der er forsvundet på mystisk vis. Men før de ved af det, er de to agenter selv blevet fanget i en ældgammel underjordisk gravplads!

Jennifer Bell, forfatteren til den populære serie De ualmindelige, er tilbage med endnu en skør og fantasifuld serie til alle børn, der elsker dyr. Bagerst i bogen findes gode ideer til, hvad man selv kan gøre for dyrene og miljøet.

Greystone 3 - Budbringerne
Alle hemmeligheder afsløres i den store Greystone-finale.

Greystone 3 - Budbringerne

Alle hemmeligheder afsløres i den store Greystone-finale - en medrivende og spændende pageturner med masser af teamwork, action og dobbeltgængere!

Selvom de har fået deres mødre tilbage fra den onde parallelverden, tror de tre Greystone-børn og deres ven Natalie ikke på, at faren for alvor er drevet over. Og da mønter med mystiske koder begynder at dukke op rundt omkring, opdager børnene da også, at mønterne er budbringere fra den anden verden, hvorfra deres venner beder desperat om hjælp. Nu bliver børnene nødt til at arbejde sammen med deres dobbeltgængere, Gustano-børnene, for at redde den alternative verden fra grusomme og tankekontrollerende kræfter – inden deres egen verden også bliver invaderet.

 

Den store Tonni2Ton
Også velegnet til højtlæsning.

Den store Tonni2Ton

Adam O's historier har noget på hjerte og taler til både børn og voksne. Der er tempo, action, humor, store følelser og etiske dilemmaer. Sådan er det også i Den store Tonni2Ton, der er en samling af tre fantastiske billedbøger om den lille seje heltinde Ingeborg - en moderne Pippi-karakter. Bogen er en hyldest til barnets stærke fantasi og til usynlige venner i mangfoldige former.  Her er både en tonstung trold: Tonni2Ton og en drage så lille, grøn og fin, at den kan ligge i en cigarkasse. Billedsiden er flot varieret og i Adam O's særlige stil - med mange fede detaljer og vinkler. Velegnet til højtlæsning.