Lady Cassandra og Tom Severin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kender du klassikerne godt nok til at kunne gætte alle Cassandra Ravenels yndlingsbøger?

 
Af Helena Lyng Blak

Cassandra Ravenel er den sidste ugifte Ravenel-søster. Til hendes tvillingesøster Pandoras bryllup, møder hun jernbanemagneten Tom Severin. En intelligent, rig og flot, men også temmelig følelsesmæssigt aflukket mand. Tom er med det samme draget af den smukke lady Cassandra. Med blot et enkelt øjekast ved han, at han vil have hende som sin kone.

Cassandra føler sig også tiltrukket af Tom. Men hun ved fra bøgernes verden, at det eneste ægteskab, der er værd at have, er det, der er baseret på kærlighed. Der er bare to problemer: Tom læser ikke bøger, fordi han synes, at skønlitteratur er dumt. Og Tom mener, at han aldrig vil kunne forelske sig.

Da lady Cassandras gode ry kommer i fare efter et ondt rygte, har hun ikke mange andre muligheder end at forlove sig med Tom. Men hun er opsat på at bevise for ham, at ægte kærlighed findes – og at alle hendes yndlingsbøger er gode.

Her er et udvalg af Cassandras yndlingsbøger, som hun får Tom til at læse. Kan du gætte dem alle?

 

Tag quizzen: 

Lady Cassandras valg

Lady Cassandras valg

Den magtfulde og velhavende jernbanemagnat Tom Severin har alt, hvad hjertet kan begære – undtagen en hustru. Så hvorfor er det så svært for ham at finde den rette?

Da Tom fanger det første glimt af den smukke og begavede lady Cassandra Ravenel, ved han, at han har fundet den perfekte kvinde – men selv om Cassandra drages mod den charmerende, men også skruppelløse Tom, vil hun aldrig kunne blive hans. Hun længes efter at gifte sig af kærlighed, dén ene ting han tilsyneladende aldrig vil kunne give hende.

Da en uventet katastrofe pludselig truer Cassandras ry, giver Tom hende et tilbud, hun ikke kan afslå. Med et forestående bryllup i horisonten, er Toms jagt på hendes hånd ovre. Men han må sande, at kampen for hendes hjerte kun lige er begyndt …

Lady Cassandras valg er den sjette bog i Lisa Kleypas’ historiske og romantiske Ravenel-serie.