Fangeleg med Fupz  

FANGELEG er en underholdende, rørende og tankevækkende historie om tre fængselsbetjente og om de aggressioner, længsler og hemmeligheder, de møder – både inden for og uden for murerne.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Foto af Robin Skjoldborg 

Hvordan fik du ideen til FANGELEG? 

”I forbindelse med mit arbejde som manuskriptforfatter og min forrige roman, BÅDENS NAVN, har jeg været omkring fængsler. Hvor filmmiljøet traditionelt er optaget af gangstere, fik jeg øje på fængselsbetjentene. At gå på arbejde i et miljø, hvor fjendskab er en selvfølgelighed og vold en mulighed, må vel gøre det til et af de hårdeste, mest krævende og opslidende jobs, der findes i kongeriget.”

Hvordan greb du din research an? Du skulle jo skrive om et miljø, de færreste af os kender indefra…

”Det er jo at starte fra en ende af og sørge for at høre flere sider af historien. Jeg nåede at besøge Vridsløselille Statsfængsel, inden de lukkede ned. Jeg har talt med indsatte, fængselsforbundet, en fængselspræst, imamen i Vestre Fængsel og en betjent, der fik en kold skulder fra sine kolleger, da hun ikke var med på korpsånden. Jeg samlede facts og information, og på et tidspunkt lagde jeg det så lidt væk for at skrive mig ind i det væsentlige, som er de mennesker og skæbner, der udfolder sig i arenaen.”

Hvad overraskede dig mest under din research?

”Fængslet er jo et ekstremt miljø med et hav af procedurer, der handler om sikkerhed, tjek og kontrol. Alle timer på døgnet er skemalagte, og der er regler for alt. Men nedenunder alt det kører der en anden verden med andre love, som er de indsattes hierarki og justits, deres procedurer og kontrol. Her findes en enestående opfindsomhed for at kunne underløbe de snærende rammer. Mennesket har det altså med at finde åbninger og overlevelse, lige meget hvad betingelserne er.”

Hvor lang tid tog det at skrive FANGELEG? 

"Efter jeg blev færdig med min forrige roman, lavede jeg en aftale med mig selv om, at der ikke skulle gå 100 år, før den næste var skrevet færdig. Filmbranchen er en rimelig aggressiv størrelse, og der bliver altså hevet i en manuskriptforfatter i disse tider med streamingtjenester og tv-kanaler, der har en sendeflade at fylde. Men det lykkedes mig at insistere på FANGELEG, og jeg fik skrevet den frem på små tre år.”

Hvordan føles det at sætte sidste punktum i et manuskript?

”Der indtræder en vis lettelse over, at det virkelig blev en roman, og at jeg kan se andre steder hen. Men der er også en underlig tomhed – næsten en forladthed – for det er jo karakterer, man har lært at kende og har haft en slags fællesskab med i lang tid. Men så vinker man sådan farvel og håber det bedste for dem derude.”