Katrine Billes jordomrejse er blevet til en børnebog

Den nye børnebog JORDEN RUNDT MED KATRINE er den kendte børnevært Katrine Billes forfatterdebut. Men bogen er ikke kun en bog – den er en slags kreativt kinderæg af musik, opgaver og læsning, inspireret af forfatterens egen jordomrejse.

Af Rasmus Meldgaard Harboe / Forfatterfoto: Anders Trærup

Verden er stor og vidunderlig. De har flotte templer og hellige dyr i Indien, og i Australien kan man støde på koalaer, kænguruer og næbdyr. I den russiske by Moskva har de en katedral, som er så farverig, at man skulle tro, den var lavet af slik og chokolade. Det ved Katrine Bille, for hun har været der selv. Nu får dit barn mulighed for at tage med hende på eventyr i den nye bog JORDEN RUNDT MED KATRINE.

Det var, da Katrine Bille mødte sin kæreste, Bjarke, at hun pludselig fik rejsefeber. Bjarke havde rejst i så mange lande, mens hun selv havde haft travlt med at lave børnefjernsyn på DR Ramasjang. Det skulle der gøres noget ved. Derfor besluttede hun sig for at rive otte måneder ud af kalenderen og tage på sit livs jordomrejse.

»Bjarke og jeg rejste rundt i Rusland først, og så tog vi Den Transsibiriske Jernbane til Mongoliet og fortsatte til lande som Kina, Vietnam, Cambodja, Indonesien, Sri Lanka, Indien, New Zealand, Australien, Tanzania og Dubai. Vi var ret vidt omkring. Det var en kæmpe drøm!« siger Katrine Bille.
Katrines bog er en slags kinderæg De fleste børn kender Katrine Bille som tv-vært og sangerinde. Gennem de sidste ti år har hun været vært på børneprogrammer som Lille Nørd, Sommer i Ramasjang og Luk op, luk i, og derudover har hun skrevet og indspillet musik til en håndfuld børnealbum, blandt andet Fugle flyver frit. Med JORDEN RUNDT MED KATRINE debuterer Katrine Bille altså som forfatter. Men faktisk er hendes nye bog en blanding af mange forskellige ting: Den er en kombineret rejse-, musik- og opgavebog. For når man bladrer rundt i de forskellige lande, dukker der små opgaver op, som de yngste læsere kan løse undervejs. Man skal også holde godt øje med de små rejsegrammofoner, som gemmer sig på siderne, for de indeholder QR-koder, som man kan scanne med en telefon – og voila, så spiller telefonen en af de sange, som Katrine Bille har skrevet til bogen. Og det er naturligvis helt tilladt at synge og danse med.

»Tanken er, at bogen bliver en slags kinderæg. En god fortælling, noget god musik og en masse opgaver. Rigeligt med ro til at fordybe sig og lytte. Der kan være mange timers underholdning i sådan en bog,« fortæller Katrine Bille, som er dybt taknemmelig for sit samarbejde med den talentfulde illustrator Sofie Lind Mesterton.

»Bogen er blevet meget flottere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Sofies illustrationer er vanvittig flotte, med mange små sjove detaljer, man kan gå på opdagelse i. Og så har hun oven i købet en kæmpe forståelse for, hvad der er sjovt for børn. Jeg er enormt taknemmelig for, at hun har haft lyst til at skabe bogen sammen med mig.«

Tanken er, at bogen bliver en slags kinderæg. En god fortælling, noget god musik og en masse opgaver.  - Katrine Bille

Guder og toiletvaner

For Katrine Bille er det allervigtigste, at børnene er godt underholdt, samtidig med at de lærer noget. Det har altid været hendes mantra, fortæller hun, om hun så har lavet tv eller musik – eller nu, hvor hun har skrevet sin første børnebog. At møde andre kulturer er vigtigt, mener forfatteren, som selv lærte en hel del på sin omfattende jordomrejse. Selvom hun for eksempel ikke selv tror på nogen gud, har hun lært, hvorfor man i højere grad har brug for troen i et land som Indien, end de fleste har hjemme i Danmark.

»Når man lever i et land, som er så utrolig smukt, men desværre også er fuldt af nød og elendighed, så er der bare et helt andet behov for at tro på, at der findes noget større end én selv. Den indsigt synes jeg, var meget værdifuld, « siger hun. Når hun tænker tilbage på sin rejse, er der også nogle mindre erfaringer, som gjorde indtryk på Katrine Bille. For eksempel lærte hun, at man skal bruge en helt anderledes teknik, når man går på toilettet i Kina.

»Da vi var på Den Transsibiriske Jernbane, skulle jeg ud på toilettet – det er altså på et tog, som kører, så man skal lige holde tungen lige i munden – og så opdagede jeg, at der var aftryk efter et par store vandrestøvler på toiletbrættet,« griner Katrine Bille.

»Jeg tænkte, hvordan er det overhovedet muligt? Men kineserne stiller sig altså på brættet og sætter sig på hug, når de skal på toilettet, for de synes, det er klamt, at vi skal sidde på det samme bræt. Det kan de jo sådan set have ret i.«

Kineserne stiller sig på brættet og sætter sig på hug, når de skal på toilettet, for de synes, det er klamt, at vi skal sidde på det samme bræt. Det kan de jo sådan set have ret i. - Katrine Bille 

Vil inspirere børnene

JORDEN RUNDT MED KATRINE begynder med, at Katrine Billes bedste ven, flodhest Bimse, er pist forsvundet. Katrine leder efter ham overalt: under sengen og inde i klædeskabet, selv inde i ovnen, men han er ingen steder at finde. Pludselig kommer der et postkort fra Bimse, som skriver, at han er rejst til Rusland – og så må Katrine også afsted på eventyr, i halen på sin bedste ven.

Katrine Bille er spændt på, hvad de unge læsere siger til bogen, opgaverne og alle sangene, som hun skrev, mens hun selv var ude at opleve verden. Men for den nyslåede forfatter handler det om mere end bogen.

»Jeg vil gerne give børnene en lille smule af de oplevelser, som jeg selv havde. Men jeg håber også at få dem til at se, at der er nogle oplevelser derude, som de selv kunne have lyst til at få. Det giver perspektiv at rejse, at komme ud at se tingene selv,« fortæller hun og afslører, at der muligvis kommer flere børnebøger fra hendes hånd i fremtiden.

»Jeg har ideer, og i det helt små er jeg i gang med noget nyt. Men jeg er også meget optaget af, at det skal være rigtig godt. Der er mange andre, som får en ghostwriter til at skrive for sig, men det er ikke noget for mig. Hvis mit navn står på bogen, så skal jeg også selv have skrevet den, for jeg har ikke lyst til at udgive mig for at være noget, jeg ikke er. Og hvis jeg skal gøre det, så skal det være godt.«