Taiwan er 'det farligste sted i verden'
Vestens fokus er centreret omkring Ukraine og truslen fra Rusland, men i virkeligheden er hele verdens fremtid på spil i opgøret om Taiwan. I 2027 skal det kinesiske militær senest stå klar til at kunne gennemføre en militær invasion af Taiwan. I den nye bog KAMPEN OM TAIWAN analyserer Jonas Parello-Plesner den højspændte situation.
24-08-2023
Relationen mellem Kina og Taiwan har konfliktpotentiale i en sådan grad, at det toneangivende tidsskrift The Economist har sat Taiwan på forsiden som det farligste sted i verden.
Konflikten kan nemlig udløse en stormagtskrig mellem USA og Kina. Og den kan samtidig sætte den globale økonomi i stå.
Så kontant varsles der i Jonas Parello-Plesners nye bog KAMPEN OM TAIWAN.
Varslingen konkretiseres af Xi Jinpings ordre til det kinesiske militær: I skal være i stand til at gennemføre en militær invasion – og vinde – senest i år 2027.
Jonas Parello-Plesner har selv truffet den ubestridte leder af 1,4 milliarder kinesere og har arbejdet som Kina-specialist for internationale tænketanke. Han er derudover direktør for demokratifonden Alliance of Democracies Foundation stiftet af Anders Fogh Rasmussen.
Herunder kan du læse et uddrag fra bogen KAMPEN OM TAIWAN:
HVORNÅR KOMMER DER KRIG?
– DE SKÆBNESVANGRE ÅR FORUDE 2024, 2025, 2027, 2035, 2049
Mens jeg skriver denne bog, svirrer det i medierne med mulige årstal for en kinesisk invasion af Taiwan.
Krigsrygterne forstærkes af krigen i Ukraine og den opvågning fra den globale tornerosesøvn, som Putins invasion har sat i gang.
Destruktiv stormagtskrig er atter en mulighed – også i en handelsglobaliseret verden – og også mod Taiwan.
2024 er valgåret.
Taiwan går til valg i januar og skifter præsident til maj 2024. USA afholder præsidentvalg i november 2024 og indsætter den nyvalgte præsident i januar 2025.
Hvad der er sikkert i 2024, er, at Kina vil reagere udadvendt på Taiwans valg. Det er kutyme. Særligt hvis en DPP-kandidat genvælges som den nuværende vicepræsident, Lai Ching-te, vil Kina bruge anledningen til som minimum at true militært og lægge yderligere pres på Taiwan på andre fronter som økonomisk og digitalt.
Hvis Hou Yu-ih fra KMT vinder valget i 2024, kan det føre til en vis opblødning og varsle mere økonomisk samarbejde med Kina i hvert fald på kort sigt.
Men selv i det tilfælde vil der formodentlig være tale om hvedebrødsdage. En fuld tilbagevenden til den økonomiske samarbejdslinje fra Ma Ying-jeou, den sidste KMT-præsident valgt i 2008, ligger ikke i kortene.
Tiden er en anden. Også KMT’s lederskab er opmærksomt på den folkelige modstand i Taiwan mod opslugende økonomisk samarbejde med Kina.
I januar 2025 indsættes en nyvalgt præsident i Washington D.C.
Valgperiodens usikre måneder kan Kina.
Særligt en sindrigt gennemført kinesisk blokade af Taiwan til søs med en blanding af militære og civile midler kan blive en svær test for en nystartet amerikansk administration. 2027 er årstallet, hvor Xi Jinping har meddelt, at hans militær skal være klar til at kunne håndtere en Taiwan-invasion.
Hvor meget man skal læse i den udtalelse, er usikkert. Det er også året, hvor Xi Jinping skal genforny sit mandat som leder af Kommunistpartiet og dermed af Kina.
Militære kapabiliteter er en dynamisk og relativ størrelse, der afhænger af modpartens kapabiliteter. 
Både Taiwan og USA ved godt, at Kinas militær stiler mod 2027, så i begge lande styrkes deres respektive militære kapabiliteter, så det forrykker Kinas beregninger.
„Kinas militær har givet os deres tidshorisont. Vi skal være lidt foran hele tiden, så det skubber deres måldato,“ udlægger en amerikansk ansvarlig for Kina i det amerikanske forsvarsministerium det for mig.
2035 er en anden mulig årsmarkør for, hvornår Kina kunne være klar til at overtage Taiwan.
Det er admiral Chen, som udpeger det år for mig. Han fremhæver, at Kina på det tidspunkt vil have færdiggjort omfattende vej- og landforbindelser og ikke mindst sikret energiforsyninger over land ind til Kina.
Ukraine-krigen accelererer faktisk den udvikling. Kina får bedre adgang til billig energi fra Rusland, der hasteomlægger sine rørledninger østover efter sammenstødet med Europa over Ukraine.
Dermed vil Kina senest omkring 2035 ikke længere kunne blive energimæssigt afskåret af USA’s flåde, der ellers i en konfliktsituation kunne blokere søadgangen igennem Malaccastrædet i syd og i nord igennem strædet mellem Taiwan og Japan.
Den sikre energiforsyning mener admiral Chen, er et afgørende parameter for, at Kina kan se sig i stand til at kæmpe, holde ud og vinde over USA.
Endelig er der året 2049. Det er året, hvor Folkerepublikken Kina fejrer 100 år på verdensscenen.
I 2049 skal det samlede Kina være ledende i verden. Enhver kommende kommunistisk leder – Xi Jinping vil også selv være tæt på 100 år, så han er nok trådt af – vil have indlemmet Taiwan inden da.
Den sidste brik i det kinesiske puslespil efter Hongkongs underkastelse.
Som Xi Jinping har sagt, er Taiwan-spørgsmålet ikke et, der kan blive ved med at blive skubbet fra „generation til generation“.