Inger Christensen og de svimlende melodiske digte
Hun er en af Danmarks mest anerkendte digtere, der svinger om sig med sprogligt overlegen og original systemdigtning. Inspireret af matematiske systemer og stramme koncepter kan hendes digte virke svære at tilgå, men vi hjælper dig på vej.
Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 03-04-2024
Er det Mozarts toner eller Inger Christensens svimlende melodiske digte?
Siden sin debut i 1962 har Inger Christensens brillante, overvældende og overdådige digtning optaget verdens opmærksomhed. Med kun seks digtsamlinger i forfatterskabet har hun formået at bane vejen for dansk lyrik og poesi, og er desuden blevet oversat til mere end 30 sprog. OM INGER CHRISTENSEN (1935-2009)Inger Christensen er mest af alt kendt for sine svimlende melodiske digte og lyrik, men forfatterskabet spænder dog over alt fra eksperimenterende romaner til systemdigtning, essays, oversættelser og meget andet. Ved sin død var hun oversat til over 30 sprog, men modtog dog aldrig Nobelprisen - noget den internationale presse efterfølgende har beklaget.
Blandt hendes mest kendte værker står DET (1969), ALFABET (1981) og SOMMERFUGLEDALEN (1991), der fremstår som funklende perler i litteraturhistorien, og stadig læses flittigt både inden for og uden for Danmarks grænser. Men det er også de af hendes værker, der, for de fleste, kan virke svært fremkommelige – særligt grundet digtenes systemer. Det bør dog ikke stå til hinder for at læse en af historiens største digtere.
Fra matematik til poetik
Inger Christensen fandt stor inspiration i matematiske systemer, som flere af hendes værker er bygget op omkring. Systemdigtning blev Inger Christensens varemærke, allerede fra hendes tidligste år som digter. Kendte metriske mønstre som ‘fibonacci-rækken’ og sonetkransen indskrev sig ikke bare i digtningen, men blev også hendes eget benspænd for digtenes rytmiske, metriske og kompositoriske opbygning.
Hendes digtes helt store opblomstring var i 60’erne, hvor hun begik sig i litterære kredse, og hvor hun debuterede med digtsamling LYS (1962) og senere GRÆS (1963).
Sidenhen er Inger Christensens digte blevet opfattet som både skelsættende og komplekse – to ord, der ikke bør slå dig ud. For selvom Inger Christensen ofte er blevet omtalt som en, der er “let at læse, svær at forstå”, behøver det ikke at være sådan – i hvert fald ikke, hvis man dykker lidt længere ned forfatterskabet.
For selvom du ikke til fulde forstår hendes brug af systemer, er der stadig masser at hente blot ved at læse hendes skrevne ord. Forfatterskabet rummer nemlig også en sanselighed overfor sprog som et materiale, der former verden. Derfor kan du sagtens bevæge dig ind i Inger Christensens digtning uden de helt store intellektuelle forkundskaber.
Her får du en introduktion til nogle af Inger Christensens mest kendte værker, så du forhåbentlig, hvad enten du er en kendt eller knap så kendt Inger Christensen-læser, kan begive dig ind i eller videre i det tidsløse forfatterskab.
LÆS OGSÅ: 10 danske digtere du skal kende
Alfabet
Abrikostræerne findes 
Sætningen udspringer af Inger Christensens uundgåelige digtsamling ALFABET fra 1981. Digtene følger alfabetets rækkefølge og middelaldermatematikeren, Fibonaccis talrække, hvor hvert tal udgør summen af de to foregående: 1, 2, 3, 5, 8, 13 etc. Oversat til digtning bestemmer hvert tal, hvor mange linjer hvert digt indeholder:
abrikostræerne findes, abrikostræerne findes
bregnerne findes; og brombær, brombær
og brom findes; og brinten, brinten
Systemet bruger Inger Christensen til at vise læseren en forbindelse mellem det mikroskopiske og det kosmiske perspektiv – det store i det små – og ikke mindst naturen og sproget, der sammen vokser sig større og forenes i ét hele.
Inger Christensen nåede i sin digtsamling aldrig igennem hele alfabetet, men på trods af det, er ALFABET alligevel blevet en udødelig digtsamling af klassikerstatus, som sidenhen er blevet diskuteret, fortolket og citeret et utal af gange – og det er ikke tilfældigt.
Digtene udkom i en tid, hvor særligt den kolde krig var isnende nærværende, atombomber var en kilde til frygt, og teknologiens indtog gjorde et foruroligende indtryk på samfundet. Alt dette formåede Inger Christensen at opsummere i ALFABET. Digtene giver en oplevelse af, at det hele er ved at løbe af sporet, hvilket både afspejles i indhold og i form.
Brugen af Fibbonaccis talrække er nemlig støt stigende, nærmest eksploderende, som atombomben og samfundets frygt. Men den er på én og samme tid også forsonende i det, de insisterer på, at abrikoser, druer, meloner og lignende må eksistere på trods af – og med en bøn om – at frygtsomme elementer må forsvinde.
Sommerfugledalen 
10 år senere (1991) udkom Inger Christensen med det smukke rekviem, SOMMERFUGLEDALEN. Og havde man i sinde at tro, at Inger Christensen havde udfordret sig selv tilpas med Fibonaccis talrække, kan man godt tro om igen. Med SOMMERFUGLEDALEN bevægede Inger Christensen sig over i en af de strammeste lyriske former – nemlig sonetkransen.
En sonetkrans består af 15 digte, to kvartetter á fire linjer og to terzetter á tre linjer. Hver sonets sidste linje er første linje i den næste op til mestersonetten, som består af de 14 åbningslinjer. Og det er netop herigennem, Christensen viser os evigheden i øjeblikket, i sommerfuglens forvandling gennem barndomserindringer, former, liv, farver, kærlighed og død.
”går med mig ind i sommerfugledalen, / hvor alting kun er til på denne side / hvor selv de døde hører nattergalen.”
Det er uhyre elegant både udtænkt og udført – og ikke mindst et stensikkert værk at give sig i kast med, hvis du ikke har læst Inger Christensen før. Her er det nemlig mest af alt de dragende ord, du lader dig forføre af.
LÆS OGSÅ: Hulda Lütken - den lidenskabelige digter, der var ligeglad med "den gode smag"
Det
Selvom ALFABET og SOMMERFUGLEDALEN er nogle af Inger Christensens mest læste værker i dag, må digtsamlingen DET ikke overses. For selvom den (måske) kan fremstå som et af de lidt mere udfordrende digtsamlinger, vil du helt utvivlsomt få en svimlende eller nærmest hypnotisk læseoplevelse.
Digtsamlingen udkom i 1969 og blev Inger Christensens helt store gennembrud.
Det. Det var det. Så er det begyndt. Det er. Det bliver ved. Bevæger sig. Videre. Bliver til. Bliver til det og det og det. Går videre end det (...)
Værket er inddelt i et stramt formskema, der består af ét stort digt, der falder i 3 dele. Først det indledende “Prologos”, dernæst “Logos” og til sidst “Epilogos”. Dernæst inddeles de tre dele, 
3 hoveddele, som derefter er inddelt i 8 underafsnit. Således er “Logos”-delen eksempelvis inddelt i 3 hovedafsnit med titlerne SCENEN, HANDLINGEN og TEKSTEN, der så igen er inddelt i 8 begrebskategorier (symmetrier, transitiviteter, kontinuiteter, konnexiteter, variabiliteter, extensioner, integriteter og universaliteter).
“Vi overlever kun fordi vi bruger ord” – sådan skrev Inger Christensen blandt andet i digtsamlingen, hvilket i den grad understøtter digtsamlingens indhold.
Inger Christensen berører i DET temaer som kvindefrigørelse, forholdet mellem natur og menneske, frihed og sygdom. Temaer, der ikke kun var konstituerende for digtenes samtid, men som også den dag i dag har sin storhedstid på den danske såvel som internationale litteraturscene.
Set i det perspektiv var Inger Christensen forud for sin tid, og var en pioner inden for systemdigtning. I dag anses DET sågar som en af dansk litteraturs absolutte hovedværker og har status som en af verdenslitteraturens klassikere.
LÆS OGSÅ: Tove Jansson kæmpede for seksuel frigørelse
Gemt guld
Inger Christensen døde i 2009 i en alder af 73 år. I et mindeord til Inger Christensen, bragt i Politiken, skrev Søren Ulrik Thomsen: “Jeg kan slet ikke tælle de gange, jeg har hørt hende læse de samme tekster op igen og igen, og jeg er aldrig blevet træt af dem – hver gang har jeg lænet mig tilbage og opdaget nye betydninger i disse hovedrige digte, samtidig med at jeg simpelthen bare har nydt deres fortryllende musik.”
Og det er tilsyneladende ikke kun Søren Ulrik Thomsen, der kan læse hendes digte igen og igen uden at blive træt af dem. Selv i dag, mange år efter hendes død, genudgives og oversættes flere af hendes værker, og nye, yngre digtere finder stor inspiration i dem.
Ingen har set / hvor stilheden kom fra. / Vindene sætter sig / tavse langs vejen.
Men fascinationen af forfatterskabet måtte udvides, da det i februar 2023 blev annonceret, at nyfundne digte af Inger Christensen blev udgivet. Digtene stammer fra perioden 1955 til 1960 (altså fra før hun debuterede i 1962) og skildrer nogle af de helt unge år for Inger Christensen.
Størstedelen af digtene lå inde hos en af Inger Christensens ungdomsveninder, indtil hun 
kontaktede Inger Christensens søn, Peter Borum, der både har redigeret og skrevet forord til bogen.
“Da Peter Borum fortalte, at en stor samling tidlige digte af Inger Christensen var dukket op, kunne vi næsten ikke vente med at læse. Og vi blev ikke skuffede. Her ser man en ung digter finde sin form. Man kan se, hvilke veje hun gik i sit senere forfatterskab, og hvilke hun forlod. Der er både enkle og gribende digte om ensomhed, sorg og kærlighed og vildtvoksende og komplekse digte om natur, bevidsthed og sprog og de hemmelige tråde, der forbinder dem. Og igennem det hele strømmer den særlige Inger Christenske tone, der har gjort hende til Danmarks måske største digter nogensinde. Man skal altid passe på med superlativerne, men altså: Det her er stort”.
Sådan sagde forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, Simon Pasternak, om samlingen af digte, der går under titlen JEG BOR I EN HEMMELIG DRØM og altså er den sidste og seneste udgivelse skrevet af den uforglemmelige verdensforfatter, Inger Christensen.