Hvad inspirerede dig til at skrive bogen HIMLEN OVER I MORGEN?

"Min generation frygtede atomkrig og atomkraft – i dag er det nok mere CO2 niveauet og de smeltende gletchere, man er bange for. Jeg fik lyst til at skrive om ung pige, som har klimaproblematikken meget tæt inde på livet. Om hvordan det påvirker hendes liv og sind. Om den fremtidsangst, hun er vokset op med. Mens jeg gik og summede over det, læste jeg en artikel om grænsemure og -hegn i verden, og det gik op for mig, at antallet de seneste årtier er steget dramatisk. Så i en tid, der på mange måder kræver samarbejde på tværs af grænser, lukker vi os mere og mere om os selv. Jeg besluttede, at EU i romanen skulle være brudt sammen, og at der skulle være en  grænsemur mellem det nystiftede Forenede Norden og resten af Europa. Pga. voldsom tørke i Nordafrika og Sydeuropa skulle der være en flygtningelejr syd for grænsemuren. Jeg fandt på, at hovedpersonen Gaias mor skulle være klimaforsker, og at hun skulle forsvinde på vej til en tv-debat, så Gaia blev presset til at handle. Og så begyndte jeg at skrive."

Hvorfor er fortællingen vigtig for børn og unge? Og hvad håber du, de kan tage med fra den?

"Jeg tænker, at klimakrisen i stigende grad er nærværende i vores allesammens hverdag, så den sniger sig selvfølgelig også ind i litteraturen. Og ja, der er brug for bøger, som handler om at være et ungt menneske midt i alt dette. Vi lever i en tid, hvor der konstant kommer meget dystre meldinger, hvad angår klimaforandringerne (bl.a. i den seneste FN-rapport), og hvor Nyhederne er fyldt med rapportager om orkaner, mudderskred, oversvømmelser, tørke eller skovbrande. Det er svært for mig helt at sige, hvad de unge kan tage med sig fra bogen - jeg har ikke et direkte pædagogisk sigte. Men jeg håber, at Gaias følelser og tanker vil vække genklang derude. Vi har brug for karakterer i litteraturen, der afspejler de udfordringer, vi selv og vores civilisation står overfor. Og her kan fiktionen noget helt særligt – når man læser får man et øjeblik mulighed for at træde ind i et andet menneske og forstå verden ud fra denne persons ståsted. Det er faktisk ret unikt og kan give et særligt bånd mellem folk, som har læst den samme bog. Og der er masser af ting at tale om/tænke over i forbindelse med HIMLEN OVER I MORGEN: ikke mindst, hvilken fremtid vi ønsker os, og hvordan man står op for sig selv. HIMLEN OVER I MORGEN handler ikke kun om unge og klima, men også om forventningspres og præstationsangst - og om at vælge sin egen vej. Og ja, voksne kan i følge anmelderne sagtens læse med.

Vi har brug for karakterer i litteraturen, der afspejler de udfordringer, vi selv og vores civilisation står overfor.

Hvilke overvejelser og hensyn har du gjort ift. formidlingen af komplekse, politiske tematikker til børn og unge?

"Det er jo Gaias historie, der er i centrum. Jeg sætter mig i hendes sted, og vi oplever alting gennem hende. Vejen til den mere komplekse del af romanen går gennem hendes sind. Så det er hendes oplevelse af sit eget liv og af verden omkring sig, der er det vigtige. Ikke en udvendig beskrivelse af klimaproblematikker og flygtningekrise. På den måde giver det lidt sig selv, synes jeg. Jeg kan godt lide at arbejde med kontraster i mine fortællinger, så Gaia og veninden Fia er ret forskellige af natur. Det giver en god dynamik. Vi møder også et par brødre fra flygtningelejren syd for grænsemuren. De to grupper kommer selvfølgelig til at mødes. Og det med Gaias forhold til de forskellige fyre spiller også en væsentlig rolle i romanen."

Det er hendes oplevelse af sit eget liv og af en verden omkring sig, der er det vigtige. Ikke en udvendig beskrivelse af klimaproblematikker og flygtningekrise.

Hvordan har arbejdsprocessen været for dig?  Var der noget, der var særligt udfordrende eller noget, der kom bag på dig i arbejdet med romanen? 

"Jeg startede som sagt med at ’worldbuilde’, men da de grundlæggende ting var på plads, begyndte jeg bare at skrive løs. Jeg vidste, at Gaias mor var blevet kidnappet, men ikke af hvem. Og jeg vidste, at politiet af forskellige grunde ikke ville tage hendes forsvinden alvorligt, så Gaia selv blev nødt til at handle. Det gik super godt med at skrive første halvdel af bogen, så gik jeg seriøst i stå. Der var nogle beslutninger, jeg var nødt til at tage. Her hjalp det rigtig meget at spare med min redaktør og med min mand, som også er forfatter. Hvem skulle læseren tro, var den skyldige? Og hvem skulle det i virkeligheden være og hvorfor? Hvilke grundlæggende problematikker tumlede Gaia med før fortællingens start, og hvordan skulle hendes udviklingskurve se ud? Hvilken ’evne’ skulle Gaia have, og hvilken rolle skulle det spille for løsningen af gåden. Og så var der hele det videnskabelige aspekt. Hvad forskede moren i, og hvilken betydning skulle det have for plottet? Til at begynde med tænkte jeg, at hun skulle være fortaler for deponering af CO2 i tomme oliefelter i undergrunden, som jo er en virkelig ting. Jeg forestillede mig, at der på et tidspunkt skulle komme et udslip, som skulle sætte skred i handlingen. Men da jeg researchede yderligere, fandt jeg ud af, at det ikke kunne foregå sådan, som jeg først havde tænkt mig, og jeg blev enig med mig selv om, at moren skulle have opfundet noget helt nyt- altså noget, som ikke fandtes i den virkelige verden i forvejen. Jeg researchede en masse og læste om aerosoler – altså partikler i luften (menneskeskabte eller naturligt forekommende) og deres betydning for klimaet. Og så fik jeg idéen med skyer af robotinsekter, som kunne være med til at regulere temperaturen over Forenede Norden. Det gik også op for mig, at det ville være federe, hvis moren måske ikke var helt så helteagtig, som man først skulle antage. Alt dette skulle Gaia (hjulpet af sine venner) langsomt finde ud af. Og så fandt jeg på, at de på et tidspunkt skulle ud og bo i en primitiv hytte i skoven, og at de to flygtninge skulle komme på banen her. Den del var så fed at skrive, fordi det også satte gang i kærlighedskonflikten, som kommer til at  true med at sprænge hele vennegruppen."