Arven efter Lucinda Riley

Da Lucinda Riley blev syg af kræft, bad hun sin søn, Harry Whittaker, om at skrive De syv søstre-serien færdig. Det løfte holdt han, og med ATLAS: HISTORIEN OM PA SALT får millioner af læsere verden over endelig svar på alle deres spørgsmål om de syv søstre og deres mystiske adoptivfar.

Af Karen Strandbygaard  Foto: privat 

Hvad kan fans forvente sig af Atlas: Historien om Pa Salt? 

"Min mors historie om de syv søstre har taget læsere verden over med på en fantastisk rejse. ATLAS: HISTORIEN OM PA SALT er slutningen på den rejse. Jeg ved, læserne har tusind spørgsmål om D’Aplièse-kvinderne og deres mystiske far, og de kan trygt stole på, at alle deres spørgsmål bliver besvaret, og at der derudover vil være nogle chokerende afsløringer. Det sidste bind i serien belønner dem, der har læst med fra starten, men der er også en ny historie i bogen. Hvad det er, kan jeg dog ikke afsløre." 

Hvilken følelse håber du, læserne vil sidde tilbage med?

"Jeg håber, læserne vil være tilfredse. Min mor var meget stolt over, at så mange mennesker var så engagerede i hendes serie om de syv søstre. Jeg håber, bogen om Atlas yder hendes enorme arv retfærdighed. En af de ting, jeg selv elsker ved serien, er, at den er så skamløst håbefuld og opløftende. Når du vender sidste side, har du det på en eller anden måde bedre med at være i live. Jeg håber, at ATLAS: HISTORIEN OM PA SALT gør det samme!"

Hvem er din egen yndlingskarakter i serien?

"Normalt svarer jeg Tiggy. Hun er den mest spirituelle af kvinderne, og der er meget af min mor i hende. Hun spiller også en meget vigtig rolle i denne bog. Men hvis jeg må vælge helt frit, må jeg sige, jeg elsker Orlando. Nok fordi min mor altid drillede mig med, at han mindede om mig. Jeg er også vild med Flora McNichols iboende godhed, og jeg nyder virkelig Mas mystiske rolle i søstrenes liv – for ikke at tale om Georgs rolige gemyt." Jeg har mest af alt set det som en hyldest. Jeg har afsluttet serien for min bedste ven og min helt. - Harry Whittaker

Din mor døde ulykkeligvis, inden hun nåede at færdiggøre den sidste bog i serien. Hvornår spurgte hun dig, om du ville skrive den færdig? 

"Vi havde en lang, privat samtale om det i julen 2018, og så talte vi aldrig om det igen. Vi vidste begge to, at serien ville blive skrevet færdig, hvis det værste skulle ske, og vi var begge to overbevist om, at hun ville leve så længe, at vores plan ikke behøvede at blive ført ud i livet. Heldigvis havde min mor skrevet noter. Blandt andet havde hun skrevet en afslutning på serien i form af 30 siders dialog mellem to af seriens karakterer – jeg kan desværre ikke afsløre hvem. Men de 30 sider var som et skinnende lys, jeg kunne arbejde mig hen imod – og det betød, at jeg vidste, hvor historien skulle ende." 

Det må have føltes som et stort ansvar – både over for din mor og hendes fans. Hvordan greb du det an?

"Der er mange, der har spurgt mig, om det føltes som et stort pres at skulle levere svaret på de hemmeligheder, som læserne har ventet på i ti år. Men jeg har mest af alt set det som en hyldest. Jeg har afsluttet serien for min bedste ven og min helt. Og derfor har det ikke føltes som et pres overhovedet, for når alt kommer til alt, har jeg gjort det af kærlighed til hende.