Gensyn med et elsket univers
Velkendte karakterer, samme elskede univers, men en helt ny fortælling. Harry Whittaker vender i bogen ORLANDO tilbage til De Syv Søstres verden, som hans mor Lucinda Riley skabte.
Af Redaktionen / 02-11-2026
Da Lucinda Riley gik bort i 2021 uden en afslutning på den storsælgende DE SYV SØSTRE-serie, fik hendes søn, Harry Whittaker, et bjerg af en opgave. Men med sin mors noter, og hendes ønske om at få bundet sløjfe på serien, skrev Whittaker i 2023 ATLAS - HISTORIEN OM PA SALT færdig.
Nu vender han tilbage til universet i den selvstændige roman ORLANDO, og her kan du læse hans introduktion til bogen:
Harry WhittakerForfatter og prisbelønnet BBC-radiovært samt medlem af en af Storbritanniens mest velrenommerede teatergrupper. Sammen med sin mor Lucinda Riley har han skrevet en række børnebøger. Efter moderens død i 2021 færdigskrev Harry Whittaker ATLAS - HISTORIEN OM PA SALT, som er ottende og sidste bind i den internationale bestsellerserie De syv søstre.
»Kære læser.
Velkommen tilbage! Muligvis.
ORLANDO vender tilbage til universet i De syv søstre-serien, det hovedværk, der er skrevet af den verdenskendte bestsellerforfatter Lucinda Riley – eller, som jeg oftest kaldte hende, mor.
Ja, nu ved jeg godt, hvad I tænker. Var det ikke ATLAS - HISTORIEN OM PA SALT, der bandt en nydelig sløjfe på sagaen? Absolut. Vi fandt endelig ud af, præcis hvem Pa Salt var, og hvorfor han adopterede hver enkelt af sine piger.
Dette er derfor ikke bog nummer ni.
Det lover jeg.
Sådan da.
Da jeg havde afsluttet Atlas, blev min mors geniale karakterer ved med at husere i mine tanker, og især en af dem blev ved med at skille sig ud fra mængden: Orlando Forbes, den antikvar, der første gang blev introduceret i SKYGGESØSTEREN.
Orlando er en sand excentriker, lige fra sin veltalenhed til sin edwardianske tøjstil. Som læser har jeg altid tolket hans åbenlyse særhed som en facade, og jeg ville så gerne kradse lidt i overfladen. I bund og grund er Orlando et karakterstudie. Det har været en fornøjelse at finde frem til, hvad der driver værket i ham, hvem han elsker, hvad han har mistet … og selvfølgelig at kaste ham ind i hjertet af De syv søstres kæmpestore mysterium med flerlaget tidslinje.
LÆS OGSÅ: Arven efter Lucinda Riley
Som du nok kan forestille dig, var beslutningen om at vende tilbage til denne verden ikke let at tage. Familien D’Aplièse er ikke min opfindelse, og jeg kan ikke tage æren for dens succes. Min mor døde i 2021, før hun kunne skrive den sidste bog i serien, og hun havde spurgt mig, om jeg kunne overtage, hvis det værste skete. Der har aldrig været nogen tvivl om, at jeg ville holde mit løfte, men jeg var meget bekymret for, om Atlas ville blive en succes. Jeg skulle jo trods alt eftergøre min mors stemme, samtidig med at jeg på tilfredsstillende vis løste mysterier, der havde holdt læserne i uvished i et årti.
Ikke fordi jeg tænkte på noget som helst af det, mens jeg arbejdede, selvfølgelig. Bogen var en hyldest. Jeg skrev den til min mor.
Hvis jeg skal være ærlig, begyndte jeg først at gå i panik dagen før udgivelsen. Hvad nu, hvis alle de loyale Lucinda Riley-læsere hadede det, jeg havde skrevet? Hvad nu, hvis jeg havde gjort hende en bjørnetjeneste? Gudskelov så størstedelen af dem ud til at acceptere overdragelsen fra en forfatter til en anden, og jeg var så glad for deres reaktion – hvilket jeg også håber, at mor ville have været. Pludselig blev jeg spurgt af både læsere og udgivere, om der måske var mere i vente.
At skrive en roman, der allerede var bestemt for udgivelse, var én ting; at vælge aktivt selv at udvide universet var noget helt andet.
Da jeg havde afsluttet Atlas, blev min mors geniale karakterer ved med at husere i mine tanker, og især en af dem blev ved med at skille sig ud fra mængden: Orlando Forbes.
Diskussionen rasede i mit sind i det meste af to år, før jeg besluttede at sætte pen til papir og påbegynde Orlando. Det, der blev afgørende for mig, var at blive far til to tvillingedøtre i 2024. I løbet af de første måneder af deres liv, hvor jeg brugte meget af natten på at våge over dem, gik det op for mig, at hvis de en dag valgte at videreføre noget, jeg havde skabt, ville jeg ikke føle beskyttertrang over for det og heller ikke være forhippet på, at det forblev urørt, men være umådelig stolt over, at det havde betydet nok for dem til at blive videreført.
For første gang begyndte jeg at forstå beslutningen, ikke blot som forfatter, men som forælder. Jeg kunne forestille mig, hvor bevægende det ville være at se mit eget værk leve videre gennem mine børn, formet af deres forestillinger, mens det stadig bar nogle af mine med sig. Og jeg spekulerede på, om min mor måske havde følt det samme.
Så sådan blev det. Beslutningen blev truffet. Orlando er her!
LÆS OGSÅ: Interview med Lucinda Riley
Jeg har lovet, at det ikke er bog nummer ni, og det er det ikke. Hvis du er ny læser, kan du gå i gang med denne roman uden nogensinde at have hørt ordet ‘Plejaderne’ og stadig finde underholdning i rigt mål.
Når det er sagt …
Det er også sandt, at jeg efterlod et par løse tråde i slutningen af Atlas, inklusive en handlingstråd, der blev bragt på bane af Lucinda Riley for tretten år siden og efterladt helt uden løsning – indtil nu.
Jeg har sagt for meget.
Selvfølgelig ville det give meget lidt mening at vende tilbage til det univers uden at genbesøge den familie, som læserne er kommet til at holde af i løbet af de sidste tretten år. Vær forvisset om, at alle søstrene vil optræde i Orlando.
Nej, det er ikke helt rigtigt. En enkelt glimrer ved sit fravær. For hun har jo travlt et andet sted, optaget af noget meget mere rædselsvækkende …
Jeg har sagt for meget. Igen.
Gamle venner venter på dig. Vend siden.«