Nyt fra Sveriges feelgood-dronning

Frida Skybäck er tilbage med en ny roman til fans af BOGHANDLEN VED THEMSENS BRED. Denne gang krydrer hun fortællingen med mystiske elementer og gåder, der gør BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE umulig at slippe.

Frida Skybäck  Af Anne-Sophie Uldall Petersen

Hvordan fik du idéen til BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE?
Bogklubben ved verdens ende”Jeg har altid været interesseret i mystiske forsvindinger. Hvad sker der med de pårørende, når en person bare forsvinder ud i den blå luft, uden nogen ved, hvad der er sket? I BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE følger vi Patricia, hvis søster Madeleine forsvandt for mere end 30 år siden. Jeg skriver om, hvordan det føles at leve med et mysterium hængende over sig. Er det muligt at leve livet oven på sådan et tab, og stopper du nogensinde med at håbe på at se personen, der er forsvundet, igen?”

I BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE bruger du elementer fra mysteriegenren til at fortælle historien. Hvorfor det?
”Fordi jeg elsker mysterier og synes, at en god historie bør indeholde mange typer gåder. For mig indeholder feelgood-genren desuden historier om rigtige mennesker, der er involveret i store, livsændrende begivenheder. Og de historier kan lige så godt handle om en forsvunden søster, som de kan handle om en Bed, Breakfast & Books, der er ved at gå konkurs, eller et smuldrende ægteskab.”

Hvad er det bedste ved at skrive feelgood? Og hvorfor tror du, at genren har fået så meget medvind?
”Jeg kan godt lide feelgood, fordi det er en bred genre med noget for enhver smag. Der findes en finjusteret feelgood med dybde og alvor, humoristisk feelgood og romantiske feelgood-bøger. De har det tilfælles, at kernen er den gribende historie og de menneskelige skæbner. I en feelgood-roman lærer du virkelig personerne at kende og følger deres rejse, og det tror jeg, at mange læsere sætter pris på. Derudover er der en uskreven kontrakt med læserne om, at historierne ikke skal være for grimme, og at karaktererne skal have en rimelig lykkelig afslutning – man undgår således tragedier og blodige mord.”

Både BOGHANDLEN VED THEMSENS BRED og BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE handler grundlæggende om, hvordan vi på forskellige måder forenes af bøger, og hvor vigtige bøger er i vores liv – kort sagt er begge bøger en hyldest til litteraturen.”

Din sidste roman, BOGHANDLEN VED THEMSENS BRED, blev godt modtaget af de danske læsere. Hvordan føles det?
Boghandlen ved Themsens bred”Jeg er utrolig glad og taknemmelig for, at så mange danske læsere synes om BOGHANDLEN VED THEMSENS BRED. For mig er det en meget særlig bog, som ikke kun blev mit store gennembrud, men som også ligger mit hjerte nær. Jeg har brugt mig selv meget i karaktererne, og så var jeg inspireret af min egen tid i London. Min kærlighed til litteratur var grundlaget for handlingen. Både BOGHANDLEN VED THEMSENS BRED og BOGKLUBBEN VED VERDENS ENDE handler grundlæggende om, hvordan vi på forskellige måder forenes af bøger, og hvor vigtige bøger er i vores liv – kort sagt er begge bøger en hyldest til litteraturen.”