3 ting, du skal vide om din hund
Førende hundeeksperter gør i ny bog op med myten om hunden som et magtstræbende ulve-væsen, som hundeejeren bør dominere, og viser en mere nuanceret og ligeværdig tilgang til det at have en hund.
Af Kim Andrea Brofeldt og Sisse Tvegaard Andersen / 08-05-2025
Har du også lært, at du som hundeejer skal vise hunden, hvem der bestemmer? En ny bog om hunde med titlen DIN KOMPETENTE HUND gør op med tanken om, at mennesket skal indtage en alfaposition over for hunden. Her kan du læse tre vigtige pointer fra bogen:
1. Din hund er ikke en tam ulv
Hunden er i tæt familie med ulven, men alligevel er der signifikante forskelle. I 1970’erne studerede man OM FORFATTERNEBag DIN KOMPETENTE HUND står tre af landets førende hundeeksperter:
Peter Sandøe er professor i bioetik og tidligere formand for Dyreetisk Råd.
Iben Meyer er dyrlæge og adfærdsekspert.
Helle Friis Proschowsky er dyrlæge og ansat ved Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. ulve i fangenskab og fandt, at de havde et stærkt socialt hierarki, hvor de lavest rangerende ulve underordnede sig alfa-parret. Denne teori om ulves sociale struktur smittede af på opfattelsen af hunde, og derfor troede man i mange år, at hvis ikke hundeejere sørgede for at etablere sig som ”førerulve”, ville familiehunden forsøge at indtage alfapositionen gennem dominerende og aggressiv adfærd.
I bogen fortæller forfatterne, hvordan teorien om, at hunde og ulve er ens, i nyere tid er blevet modbevist. For det første lever vilde ulve langt mere fredeligt end tidligere antaget og danner en form for familiestruktur snarere end et strikst hierarki. For det andet er hunde langt mere individualistiske end ulve og har nemmere ved både at knytte sig til og samarbejde med mennesker.
Som forfatterne siger i bogen:
»Det er vigtigt at påpege, at der ikke er noget, der tyder på, at hunde skulle opfatte mennesker som hunde på to ben. Den menneskelige familie er ofte hundens primære sociale kontakt, men hunden opfører sig ikke over for os, som den ville gøre over for andre hunde.«
Det er vigtigt at påpege, at der ikke er noget, der tyder på, at hunde skulle opfatte mennesker som hunde på to ben.
De mange råd om at spise før hunden, holde den ude af møblerne, knurre, holde hunden over snuden eller lægge den ned på ryggen, når den gør noget forkert, er altså i bedste fald nyttesløse og i værste fald skadelige for hundens velfærd og forholdet mellem hund og ejer, siger forfatterne til DIN KOMPETENTE HUND.
2. Din hund vil gerne samarbejde
En vigtig pointe i bogen er, at det er muligt at ”opdrage” hunde uden brug af magt og dominans. Det handler om at samarbejde frem for at kontrollere, og om at instruere frem for at befale.
»Hunde vil gøre rigtig meget for at passe ind i de rammer, vi vælger, de skal leve i vil gerne samarbejde. Det afgørende er, at vi viser dem hvordan,« fortæller forfatterne i DIN KOMPETENTE HUND.
Det handler blandt andet om at gøre hunden tryg ved en situation, inden man går videre til at lære den specifikke færdigheder.Facts om hunde• Hunde og mennesker har levet tæt sammen siden den tidlige stenalder, hvor hunden bistod mennesket under jagt og blev brugt til at holde vagt.
• Der findes omkring 400 forskellige hunderacer i verden.
• I cirka 20 procent af danske hjem bor der mindst én hund. Samlet lever der ca. 800.000 hunde i Danmark.
Et eksempel er hunden, der skal besøge en ny dyrlæge for første gang. Her vil det være en god ide at lade den snuse lidt rundt i sit eget tempo. Det vil også være fint at få hunden til at koble stedet med gode ting som at søge efter og spise godbidder. Herefter vil der være langt større mulighed for at få succes med at lære hunden specifikke færdigheder som at gå op på vægten.
3. Din hund fortæller dig, hvad den vil
Hunde er gode til at aflæse andre hundes kropssprog, og kommunikerer ret tydeligt, hvad de vil og ikke vil – det er bare ikke altid, at mennesker er gode nok til at aflæse det.
I bogen gives eksemplet med en hvalp, der er ude på tur med sin nye ejer og møder en flok børnehavebørn, der ivrigt løber mod den. Hvalpen stopper op, stivner og tøver, kigger lidt til siden og så op på ejeren, lægger ørerne tilbage, gaber og smasker, mens den prøver at gøre sig selv lidt mindre – alt sammen tegn på, at situationen er for voldsom for den.
LÆS OGSÅ: Sådan får I sundere skærmvaner
En ejer, der ser disse tegn, vil bede børnene bevæge sig langsommere, lade hvalpen komme til dem og måske give dem et par godbidder, de kan overrække hvalpen. På den måde øger man chancen for, at den føler sig tryg og ikke forbinder børn med ubehag.
En ejer, der ikke ser tegnene, vil lære hvalpen, at dens små signaler ikke virker, så det kan være nødvendigt at sende nogle større og mere tydelige signaler for at holde børn på afstand. Dette kan potentielt resultere i, at hvalpen vil begynde at gø på en ophidset måde, når den møder børn.