Indfødte amerikanere og Columbus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det skete, da Columbus opdagede Amerika

Læs med i Christoffer Columbus hemmelige dagbog, og følg turen over Atlanten dag for dag. En rute, ingen havde sejlet før, og som var fuld af farer og mystik. Rejsen ændrede verden - og Europas rolle i den - for altid.

Af Michelle Tubæk Gram

Fredag nat 12. oktober 1492: »Jeg kan næsten ikke vente. Hvad vil vi finde? Mennesker som os? Kæmper af en fremmed race? Dale med de skønneste krydderier, guld, marmorbroer og templer med gyldne tage?«

Christoffer Columbus lod forventningsfuldt pennen flyde frit i sin hemmelige dagbog, den nat en sømand endelig havde råbt ’land i sigte!’.

Forude var gået en lang, strabadserende rejse, hvor store dele af besætningen allerede efter få dage på det store hav græd af frygt, da de ikke længere kunne se land.

For at mindske besætningens frygt ved den lange rejse, har jeg besluttet at skrive færre sømil ind i logbogen, end vi i virkeligheden sejler (…) for, at de ikke skal tro, at vi er så langt fra Spanien.

I årevis havde italienskfødte Christoffer Columbus forsøgt at overtale forskellige kongemagter i Europa til at finansiere rejsen, inden han med list fik overtalt det spanske kongepar.

Columbus ville finde søvejen til Indien – meget få vidste i virkeligheden, hvad der foregik ovre øst på. Og derfor figurerede Indien ganske simpelt som en fællesbetegnelse for det meget store område, der strakte sig fra Kina til Egypten.

Indiens Lande Til gengæld vidste man, at Indiens lande var fulde af rigdomme. I hvert fald kom alle de nye spændende luksusvarer såsom peber, sukker, guld og silke derfra.

Og nu hvor tyrkerne havde overtaget Konstantinopel og umuliggjort europæernes fortsatte frihandel den vej, var der stærkt behov for at finde en alternativ rute til dette himmerige.

Nøgne mennesker på strandbredden

Til sin død hævdede handelsmanden fra de fattige kår Christoffer Columbus, at det netop var, hvad han fandt: søvejen til Indien.

Fredag 12. oktober 1492: »Ved solopgang fik vi øje på nøgne mennesker på strandbredden. (…) De er velbyggede med smukke kroppe og ansigter, selv om deres forhoveder er bredere end jeg har set hos andre racer. Deres øjne er store og smukke, og deres hudfarve ligner mest af alt den, som de har på Gran Canaria (…) Jeg ønsker at vinde disse indfødtes tillid og venskab – og hellere med kærlighed end med tvang. Jeg er sikker på, at de let kan omvendes til vor kristne tro.«

Christoffer ColumbusSebastiano del Piombos maleri af Columbus, 1519Dagbogscitatet fra de tre europæiske skibes allerførste møde det ukendte kontinent stammer fra Columbus’ hemmelige dagbog.

En dagbog, det spanske kongepar ville få overdraget, når han vendte hjem. Og det var netop sådan, Columbus havde overbevist den meget religiøse spanske dronning til at finansiere opdagelsesrejsen; flest muligt i det nye land skal kristnes.

Jagten på El Dorado

Men Columbus havde en helt anden jagt i hovedet: jagten på guldet.

Et ædelmetal, som egypterne var de største producenter af for 2000 år siden, og som stadig den dag i dag styrer en væsentlig del af verdens økonomi. Og nu gik jagten ind på at finde selve guldets oprindelsessted: ”El Dorado”.

Fandt Columbus El Dorado? Hvordan gik møderne med de indfødte? Hvad skete der, da Columbus vendte hjem? Og hvorfor ville Columbus ikke indse, at det ikke var Indien, men et helt nyt kontinent, han faktisk havde opdaget? Få hele historien i CHRISTOFFER COLUMBUS – Den hemmelige dagbog og hans fantastiske rejse til Amerika.

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus

Christoffer Columbus var den største opdagelsesrejsende nogensinde, og alligevel fandt han aldrig nogensinde ud af, hvor han havde været henne. Med udgangspunkt i Columbus egne logbøger og dagbøger fra rejserne til Amerika, fortæller Sten Wijkman Kjærsgaard om de epokegørende rejser og mødet med det nye kontinents beboere. Det er ikke kedeligt! Her er lidt fakta: Christoffer Columbus, 1451-1506, opdagelsesrejsende. Columbus var født og opvokset i den internationalt betydningsfulde handels- og søfartsby Genova. Fra 1479 slog han sig ned i Lissabon. Det lader sig ikke afgøre med sikkerhed, hvornår Columbus fik den tanke, at en lettere vej til Asien lod sig finde ved at sejle mod vest over det ocean, der formodedes at omskylle de tre kendte kontinenter, Europa, Asien og Afrika. Men i 1487 forelagde han sin plan for det spanske regentpar, Isabella 1. den Katolske og Ferdinand 2. af Aragonien. De knyttede ham til sig som købmand, men støttede foreløbig ikke hans plan, idet deres sagkyndige med rette påpegede, at Columbus' beregninger byggede på overdrevne forestillinger om den euroasiatiske landmasses udstrækning og en undervurdering af Jordens omkreds. Ingen benægtede, at Jorden var rund, men afstanden til Asien mod vest var så stor, at rejsen var praktisk uigennemførlig. Ikke desto mindre besluttede dronningen og kongen i 1492 at gennemføre rejsen som et eksperiment og endda på de meget ekstravagante betingelser, som Columbus havde stillet med hensyn til sin egen belønning, hvis rejsen lykkedes. Den 3. august 1492 kunne han forlade den sydspanske havn Palos de la Frontera med sin lille flåde på tre skibe, Niña, Pinta og Santa María. Den 6. september forlod han De Kanariske Øer, hvor han havde taget frisk vand og proviant om bord, og 12. oktober ved daggry sigtede han land ved Bahamaøerne. I de følgende måneder besejlede han kysten af bl.a. Hispaniola og Cuba, hvor han trådte i kontakt med befolkningen. Han var overbevist om, at han havde nået Asien, men fandt til sin skuffelse ikke de rige byer, han havde ventet i storkhanens rige. Columbus' tilbagekomst i 1493 og hans beretning om opdagelserne vakte vældig opsigt i Spanien og i hele Europa. Allerede samme år ledede han sin anden rejse over Atlanten med en flåde på ikke mindre end 17 skibe med soldater, købmænd, gejstlige, bønder og håndværkere, der skulle tage opdagelserne i besiddelse for den spanske krone og grundlægge en koloni på Hispaniola. På sin tredje rejse 1498-1500 udforskede Columbus Venezuelas kyst og fandt der floder, hvis vandmængde viste, at de måtte komme fra et stort kontinent, men koloniseringen af Hispaniola voldte nu så store vanskeligheder, at Columbus blev frataget den øverste ledelse, blev sendt hjem under arrest, og de politiske og økonomiske rettigheder, han havde forhandlet sig frem til før den første rejse, reduceredes til trods for hans protester. Han gennemførte endnu en fjerde rejse 1502-04, hvorunder han udforskede store dele af den mellemamerikanske kyst, men hans sidste år plagedes af sygdom og til trods for de store rigdomme, han havde samlet sig, af bitterhed over, hvad han fandt var en tilsidesættelse af hans rettigheder. Denne bog er en udvidet og revideret udgave af forfatterens bog fra 2006.

PRIS299,95 kr.