Børneopdragelse anno 2021: Kære forældre, nu skal I lære noget nyt
Vi står midt i en revolution. Forestillingerne om køn og identitet er under voldsom forandring verden over. Men i børneværelset står tiden stille. Vi opdrager stadig vores børn, som vi selv blev opdraget, og hvis vi vil skabe lige og frie børn, skal vi gøre noget nyt. Det mener køns- og uddannelsessociolog Cecilie Nørgaard, der er aktuel med bogen HAN HUN HEN.
Af Michelle Tubæk Gram
I Danmark er vi ofte stolte af, hvor langt vi er nået med ligestilling. Og vi er enige om, at lige muligheder for alle er vejen frem. Alligevel slår vi ofte automatpiloten til, når det gælder børneopdragelse – og reproducerer kønsstereotyper og gamle normer. Men vi har alt at vinde, hvis vi foretager bare små justeringer i børneopdragelsen, forklarer køns- og uddannelsessociolog Cecilie Nørgaard i denne Q&A:
Du har forsket i og arbejdet med formidling af køn og mangfoldighed i en lang årrække. Hvorfor var det på tide med en bog om børneopdragelse i det lys?
»Fordi kønsopfattelser skabes i barndommen, og vi er som forældre, eller andre voksne omkring børn, med til at skabe dem. De sætter sig i det enkelte barn og senere voksnes selvopfattelse og selvværd. Og i synet på andre mennesker, i forestillinger om, hvem og hvad man kan blive, og hvem man kan blive forelsket i.
I dag er den dominerende kønsopfattelse stadig stereotyp – både privat, men også institutionel i vores daginstitutioner, skoler og uddannelser. Samtidig raser ungdommen mod alle traditionelle normer og magthierarkier. Ønsker vi som forældre reelt at skabe lige og frie børn, som kan navigere i en virkelighed post-#metoo, post-blacklivesmatter, post-samtykkelovning ect., så kræver det også, at vi selv udfordrer vores kønsopfattelser og tillærer os nye, normkritiske tilgange – også til måden, vi møder vores egne børn på.«
Hvad er der egentlig galt med børneopdragelse anno 2021?
»Der er ikke noget galt, men der er noget, der kan blive bedre.
Vi står jo midt i en revolution – forestillinger om køn og identitet er under voldsom forandring globalt, og det fordrer en vildt stejl læringskurve for os alle sammen.
Samtidig så opdrager de fleste mere eller mindre, som de selv blev opdraget – vi gør, hvad vi har lært.
Jeg tror de færreste ved, at de ved hjælp af små, bevidste forandringer i hverdagen faktisk kan udvide deres barns mulighedsrum – både her og nu, men også senere i livet. Min bog er derfor ikke en opsang, men derimod en hjælpende hånd til normbevidst børneopdragelse i et samfund under hastig forandring.«
Hvad vinder vi som samfund, hvis vi begynder at være mere bevidste om fastlåste kønsroller og stereotype måder at opdrage vores børn på?
»Jeg ville ønske, at politikere, som kæmper for ligestilling for alle køn, ville tage fat ved roden af problematikkerne og netop se på, hvordan den strukturelle uligestilling skabes i barndommen. Og ikke mindst konsolideres i vores uddannelsessystem. Hvordan vi kønsopdeler og kønsstereotypificere – ikke af ond vilje, men af gammel vane.
Den dag, vi ikke gør det mere, men i højere grad ser det enkelte individ – vil vi ikke længere holde det liv og potentiale nede, som ikke passer ind i normerne, men se det blomstre som netop liv, glæde, evner og kærlighed.
Vi vil se de for alvor mest kvalificerede besidde både omsorgsstillinger og ledelsesposter, fordi vi ikke længere stereotypt kønner både mennesker, evner og stillinger – men netop skaber rum for menneskelig diversitet.
Vi vil spare både menneskelige og økonomiske ressourcer på det enorme efterslæb, vi har på patriarkalsk livsførelse og samfundsledelse, som rammer alle andre end de få privilegerede, særligt mænd, i toppen.«
»Vi vil spare både menneskelige og økonomiske ressourcer på det enorme efterslæb, vi har på patriarkalsk livsførelse«
Nogle vil måske være bange for, hvad der sker, hvis alt kastes op i luften. At vi skal udviske forskellene mellem kønnene og dermed éns identitet. Hvad vil du sige til dem?
»Menneskeligt forstår jeg frygten for forandring, og professionelt genkender jeg angsten for de nye tider i mange mennesker.
Men til de vil jeg sige: Alt kastes ikke op i luften, og din (majoritets-)kønsidentitet kompromitteres ikke.
Intet bliver udvisket eller taget væk, men nyt kommer til. Menneskers diverse identiteter og facetter bliver flere. Eller sagt på en anden måde; de har nok altid været der, men nu får de lys.
Med andre ord vil der stadig, som der hele tiden har været, være han og hun – men der vil også være hen, de eller dem. Nyt er svært og besværligt, men øvelse gør som bekendt mester – og der er intet at tabe, men alt at vinde.
Der er også alt at vinde for dig og/eller dit barn, som føler jer tilpas med det køn, I blev tildelt ved fødslen og er overens med de kønnede stereotyper, muligheder og begrænsninger, som samfundet giver. Et normbevidst tankesæt sætter nemlig også dig og dine mere fri og giver jer lige muligheder.«
Cecilie NørgaardEr uddannelses- og kønssociolog og indehaver af firmaet Mangfold (etabl. 2008). Hun er pioner indenfor krydsfeltet køn, kultur, uddannelse og socialisering og har i 20 år arbejdet både nationalt og internationalt med at fremme ligestilling og diversitet, særligt i og gennem uddannelsessystemet, hvor hun har stiftet efteruddannelsen Prismecertifikatet. Cecilie Nørgaard er forfatter til en lang række bøger, antologier, undervisningsmaterialer, rapporter og artikler. Han hun hen er hendes første bog til forældre. Læs mere om Cecilie Nørgaard her: www.cecilienorgaard.com.