Caroline Ørsum: ”Jeg gider ikke være en løftet pegefinger”

En brainstorm om magt endte med en idé om at skrive en ungdomsroman om fænomenet sugardating, der har fået meget spalteplads i medierne de seneste år. Forfatter Caroline Ørsum gør sig her tanker om, hvordan hun har behandlet det tabuiserede emne i sin bog, og hvordan hun håber, at bogen kan blive udgangspunkt for en diskussion om grænser. 

Af Caroline Ørsum

Idéen til historien om Merle opstod lidt ved et tilfælde midt i arbejdet med novellesamlingen ”Alt hvad der står i min magt” (2020), som jeg skrev sammen med Camilla Wandahl.  

Novellernes fælles tema er magt, og vi udviklede idéerne til dem i fællesskab og lavede bl.a. en brainstorm over eksempler på, hvad det vil sige at have magt på godt og ondt.  

Et af eksemplerne var den magt, der ligger i en sugardating-relation. Det var egentlig Camilla, der smed idéen på vores liste, men den endte med at blive kasseret undervejs. Men jeg kunne mærke, at de tanker, jeg havde gjort mig i vores samtale, voksede videre, og jeg begyndte at kunne se en kort roman for mig. 

Det blev til romanen ”Alt hvad jeg ønsker mig” om Merle, der en aften tager i byen alene og møder en mand, der bare kalder sig M, da han taster sit nummer ind på hendes telefon. En jokende udveksling om den drink, han køber til hende, sætter gang i Merles fantasi, og forholdet udvikler sig til sex og gaver, som M køber til Merle, når de mødes. 

Romanen handler om grænser, og det, der er så svært og spændende ved grænser, er jo, at de kan være ganske forskellige fra person til person. Det, der er grænseoverskridende for den ene, er det ikke nødvendigvis for den anden. Grænser kan flytte sig over tid, og for de fleste vil der nok også være stor forskel på, om man overskrider en grænse, fordi man selv føler sig klar, eller fordi man føler sig presset til det. 

For Merle bliver sugardatingen en slags prisme, som hun kan belyse nogle nye sider af sig selv gennem. Veninden Loui ville ikke have lyst til at sugardate, og når hun snakker med Merle, kommer hun nok til at give råd, der er skræddersyet til hende selv rettere end til Merle.  

Sugardating og dens mulige konsekvenser for unge kvinder har fået meget medieomtale på det seneste og er noget, som mange har en mening om. Merle filosoferer i bogen over, hvorfor ”noget for noget”-tankegangen bliver set som okay i rigtig mange af livets forhold, men vi reagerer med forargelse, når vi ser nogen, der åbent og frygtløst kombinerer den med sex. 

Det er nok fortællingen om den romantiske kærlighed og den eneste ene, der er så stærk i vores samfund, at vi synes, det er ubehageligt at se den blive afklædt. Det er jo en smuk fortælling, men også en meget idealiseret én.  

Den historie, jeg har skrevet, er ikke en Pretty Woman-fortælling, hvor den rige mand kommer og redder den prostituerede i en hvid sportsvogn til sidst. Det er heller ikke en worst case scenario-historie om, hvor galt det kan gå, og der er ingen entydig skurke- og offerrolle. 

I stedet for at zoome ind på konsekvenserne af sugardating har jeg først og fremmest prøvet at forstå tiltrækningskraften. Det har været meget vigtigt for mig, at man som læser går side om side med Merle og ikke inviteres til at fordømme hende, men i stedet til at tage del i hendes nysgerrighed. Det er jo lige præcis det, litteraturen kan! Den giver os en mulighed for at låne et andet sæt øjne at se verden gennem. 

At eksperimentere med at overskride grænser er for Merle en vigtig del af projektet. Hun ser mødet med M som en mulighed for at opleve et uforpligtende forhold, hvor forventningerne er blevet afstemt på forhånd. Der er så en anden grænse, som hun måske har sværere ved at få forhandlet på plads med sig selv, nemlig hvor stor magt hun skal lade forbrugermentaliteten få over sig.  

Jeg er ikke i tvivl om, at sugardating kan ende som en dårlig oplevelse og også kan have en social slagside. Men jeg tror samtidig ikke, at vi gør kvinder og piger en tjeneste ved at fortælle dem, hvor vi mener, at deres grænser bør gå. Det kan de kun selv finde ud af.  

Jeg synes stadig, at vi her i 2021 har en mærkelig tendens til at gøre kvinders kroppe til noget, alle har ret til at have en mening om. Selv om vi har en fortælling om, at kønnene er ligestillede i Danmark, er det kvinders kroppe og moral, vi sætter under lup, når vi taler om sugardating. 

Derfor er der også et lag af oprør i det, Merle gør. Det er en slags fandenivoldsk forsøg på at tage magten over fortællingen om sig selv som ung kvinde og få det bedste af alle verdener.  

Bogen kan læses som et forsvar for retten til at træffe sine egne dumme beslutninger og lære af dem. Og jeg har tillid til, at unge læsere selv kan danne sig en mening om det, Merle gør.  

Jeg gider ikke at være en løftet pegefinger. De virker alligevel sjældent efter hensigten. Hvis vi gør sugardating til noget tabuiseret, så er jeg bange for, at vi kun gør det sværere at række ud efter hjælp og støtte for dem, der måtte få brug for det. 

Vi skal prøve at forstå, ikke fordømme. Jeg mener, at det er virkelig vigtigt at kunne være solidarisk med mennesker, der træffer andre valg, end man selv ville gøre. Måske kan bogen være en anledning til, at man kan mærke efter og tænke over, hvor ens egne grænser går og hvorfor. 

Jeg håber også, at den kan åbne for en snak om moderne og traditionelle kønsroller. Hvorfor bliver vi tiltrukket og frastødt af et fænomen som sugardating? Det er i virkeligheden det, Merles historie giver mig allermest lyst til at diskutere. 

Foto af Yanne Friis, 2021

OM Caroline ØrsumCaroline Ørsum (f. 1985) debuterede med Hovedet i skyerne i 2009. Sammen med Ina Bruhn og David Meinke stod hun bag ungdomskrimiserien Genstart (2009-10) og den gotiske gyser Ordenen (2011). Er også forfatter til en række YA-romaner senest Wiki over Miss Elises elendige liv (2018), Afstanden mellem dig og mig (2020) og Det eneste jeg ønsker mig (2021).