Camilla Kjems: Sådan finder du din egen stemme

I sin nye bog FØLG TEGNENE guider Camilla Kjems dig til at lytte til din indre stemme og følge de spirituelle tegn, der kan vise dig de rette beslutninger. Her fortæller hun om, hvordan hun selv arbejder med at lytte efter i hverdagen.

Af Sisse Tvegaard Andersen

Forfatter og mediechef Camilla Kjems fortæller i sin bog FØLG TEGNENE, hvordan du kan blive bedre til at lytte til din indre stemme.   Foto: Sara Galbiati

Hvordan startede din egen spirituelle rejse?

”Jeg havde allerede som ung opsøgt forskellige frikirker og læst mange bøger om filosofi og psykologi. Men jeg havde en oplevelse, hvor jeg mediterede derhjemme, og så begyndte lamperne pludselig at tænde og slukke. Det blev jeg så forskrækket over, at jeg stoppede helt med det.

Camilla Kjems arbejder til daglig som mediechef for alle Aller Medias livsstils- og kvindebrands samt Allers digitale platform for artikler, podcasts og video, ALLY. Måske kender du hende også som dommer i tv-programmet Sommerdrømme. Hun har tidligere skrevet bogen DU SKAL TURDE ELSKE FØRST.Senere, da jeg var blevet skilt, begyndte jeg at dykke dybere ned i det. Jeg tog på et spirituelt retreat med Rikke Hertz og blev meget grebet af det element, at man har en indre energi, som man kan bestemme over. Jeg har altid selv været lidt tungsindig, så det med at kunne ændre sit mindset og selv styre, hvilken energi man sender ud i verden, var en øjenåbner for mig."

 

Hvordan bruger du den tankegang i din hverdag i dag?

”Det er en konstant bevidsthed om, hvilken energi jeg vil møde verden med i dag. Jeg vælger at fokusere på nogle bestemte følelser, drømme eller ønsker, jeg har, og så har jeg flere gange oplevet, at de ønsker faktisk bliver serveret for mig i løbet af nogle få uger.

Jeg er ikke god til at meditere, men jeg prøver hver dag at stoppe op nogle gange i løbet af dagen og få ro på energierne. Det kan være så lidt som fem dybe vejrtrækninger, der gør, at jeg får jordforbindelse igen og kan høre min egen stemme.

Og så er det vigtigt for mig at forbinde mig med naturen. Det tror jeg mange mennesker gør på forskellig måde, for eksempel ved at gå lange ture med hunden. Jeg gør det for eksempel ved at svømme i havet."

 

Det kan være så lidt som fem dybe vejrtrækninger, der gør, at jeg får jordforbindelse igen og kan høre min egen stemme. 

Hvad er dit bedste råd til dem, der gerne vil blive bedre til at ”følge tegnene”?

”Det vigtigste er at træne nærvær og ro. Mange af os er utroligt dårlige til at lytte til os selv, for vi får så mange impulser og meninger og trends udefra. Det handler egentlig om at lukke alt det ude og lære sin egen stemme at kende.

Det kan man for eksempel gøre ved at føre en dagbog over de beslutninger, der føles rigtige. Skriv ned, hvordan det føles, og hvor i kroppen du kan mærke det. Det er lidt af et detektivarbejde at finde sin egen intuition, men det er det værd." 

 

Følg tegnene

Følg tegnene

I FØLG TEGNENE viser Camilla Kjems gennem sin personlige historie, hvordan du kan lære at forstå dig selv, blive bedre til at lytte til din intuitions klare svar og træffe de rette livsvalg.

I en verden, hvor der ofte er frit valg på alle hylder, evindelige forandringer, og mange kæmper med at finde en mening, giver FØLG TEGNENE de nødvendige redskaber og indsigter til at kunne stille ind på den rigtige frekvens og se spiritu­elle løsninger og få den bedste rådgiver i verden – nemlig dig selv.