Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger i nye klæder
Astrid Lindgren er kendt og elsket for sine mange fantastiske, sjove og alvorlige børnebøger, der læses af børn og voksne i hele verden. Hun er en af Sveriges mest elskede og prisbelønnede forfattere. Hun fik sin forfatterdebut i 1945 med Pippi Langstrømpe, der oprindeligt bare var tænkt som en gave til datterens 10-års fødselsdag. Pippi Langstrømpe blev starten til et stort forfatterskab, hvoraf mange har fået klassikerstatus heriblandt Emil fra Lønneberg, Alle vi børn i Bulderby, Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter.
Bøgerne Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter er blevet udgivet med nye smukke og glitrende omslag, der ikke kan andet end at pryde boghylden. Så dyk ned i klassikerne!
Vi har samlet dem alle her, så du kan bare gå i gang.
God læselyst!
Ronja Røverdatter
Ronja Røverdatter er Astrid Lindgrens mesterværk af en fantastisk, drabelig og kærlig fortælling om røverbørnene Ronja og Birk, om deres frie liv i de vilde skove og om, hvordan deres venskab stopper krigen mellem to røverslægter.
Brødrene Løvehjerte
Brødrene Løvehjerte er måske den af Astrid Lindgrens fortællinger, der rammer hjertet allerdybest. Det er den livskraftige, kloge og kærlige historie om brødrene Tvebak og Jonatan, som efter sygdom og død mødes i eventyrlandet Nangijala, hvor alt kan ske.
Mio min Mio
MIO MIN MIO er historien om den adopterede dreng Bo Vilhelm Olsen, der forsvinder fra sit hjem i Stockholm og finder et nyt hos sin far, kongen i Det fjerne land. I Det fjerne land kommer Bo Vilhelm Olsen ud for mange strabadser, men han lærer også sit sande navn – Mio – at kende.