Anne Lise Marstrand-Jørgensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Livtag med en dronning

Af Mathilde Friese, Mikkel Fønsskov

For syv år siden fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen en idé. Hun ville skrive en roman om Danmarkshistoriens første kvindelige regent. Det skulle vise sig at blive et vanvittigt krævende projekt, båret frem af store mængder research og en dyb længsel efter at forstå kongedatteren, der satte sit eget og sin søns liv på spil i kampen for magten, freden og et fælles nordisk rige.

Året er i 1363 og hele Norden er plaget af uroligheder, magtkampe og krige. Den danske kongedatter Margrete er ti år gammel og mister sin elskede storebror, Kristoffer. Hendes far, Valdemar Atterdag, står nu uden en tronarving, og straks bliver Margrete en brik i et storpolitisk spil. I al hast bliver den tiårige pige gift med Norges Kong Håkon og sendt hjemmefra. Hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal hurtigst muligt føde en mandlig arving og dermed knytte det danske og det norske rige tættere sammen>

Sådan sættes scenen i Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye storværk MARGRETE I om en af danmarkshistoriens vigtigste og meget underbelyste kvindeskikkelser. I romanen følger vi Margrete fra de barske barne- og ungdomsår, hvor hun er underlagt streng disciplin og hård afstraffelse, og gennem hendes dramatiske voksenliv, hvor hun stik mod alle odds lykkes med at erobre magten og forandre hele det politiske landskab i Norden. Undervejs kommer vi helt ind under huden på den fascinerende, på en gang magtfulde og sårbare, hovedperson og følger hendes tanker, drømme og længsler side om side med det politiske magtspil og de historiske begivenheder.

Hvad der drev mig, var kærligheden til hende.

Gennem syv år har Anne Lise Marstrand-Jørgensen kæmpet for at nå helt ind i sindet på Danmarkshistoriens første kvindelige regent, datter af Valdemar Atterdag og grundlægger af Kalmarunionen. Med omfattende research og indlevelse har hun undersøgt, hvem den første kongelige Margrethe var, hvordan hun levede, og hvordan hun blev det menneske, hun gjorde. Et udfordrende arbejde, der både har været præget af modstand og kærlighed:

“Jeg havde egentlig ikke lyst til at skrive om en dronning og om magthavere i Middelalderen, hvor der er et ekstremt hierarki og hvor få er født til rigdom og hvor få bestemmer og resten ikke har noget at skulle have sagt. For når jeg skriver, er jeg på hovedpersonens hold. Men hvis man oplever, at noget kaster dig af, så må man gå ind i det. Jeg tænkte meget over det, men kom frem til, at jeg gerne ville forstå hende som menneske. Hun levede i en tid med elendighed, sygdom og nød og så, hvordan hendes undersåtter levede. Så hvad der drev mig, var kærligheden til hende. Ønsket om at forstå hende og samle brikkerne som et puslespil.”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen blev kastet af. Hun gentager vendingen, for det skete flere gange. Det virkede som om Margrete I simpelthen ikke ville tages op, revideres og gennemgå en litterær behandling. For syv år siden blev idéen plantet af en redaktør på Gyldendal: "Kunne det ikke være noget for dig?" blev Anne Lise Marstrand-Jørgensen spurgt. Hun gik hjem og læste og blev tændt af idéen: den danske middelalder, lyse nætter og et smukt landskab med en dronning. En dronning, som ovenikøbet var underbeskrevet i både litteraturen og historiebøgerne. Men så snart hun gik i gang, stillede udfordringerne sig i kø.

“Jeg kunne ikke komme ind på livet af hende og havde ikke lyst. Så jeg lod det ligge. Så gik der nogle år, jeg prøvede igen og blev kastet af. Det fungerede ikke. Samtidig skrev jeg på andre romaner og lavede lidt overfladisk research på Margrete I, men blev hele tiden kastet af. Det var en meget mærkelig følelse. Jeg læste så, at forfatteren Thit Jensen også var blevet opfordret til at skrive om Margrete I, men at hun heller ikke var lykkedes med det. Hun konkluderede, at Margrete ikke ville skrives, og hendes halvfærdige manuskript endte med at forsvinde i en ildebrand.”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Men efter en pause, hvor hun skrev sin forrige roman SORGENS GRUNDSTOF, kastede hun sig igen over Margrete og pludselig klikkede forfatteren og hendes hovedperson. Anne Lise Marstrand-Jørgensen gik i gang med det portræt, som skulle blive til et værk på 599 sider. Et fortælling om en kvinde, der bliver udsat for vanvittig meget modstand, oplever enorm ensomhed og alligevel formår at samle Norden og skabe et fælles nordisk rige.

Det har været enormt komplekst. Det føles som at have løbet et maraton.

Netop de historiske romaner er et varemærke for Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hendes bøger om den tyske abbedisse og mystiker, Hildegard af Bingen, har begejstret tusindvis af læsere. Også hun var en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Så fra arbejdet med disse bøger kunne Anne Lise Marstrand-Jørgensen trække på viden om denne monstrøse periode i Europas historie fra 400- til 1400-tallet. Alligevel blev hun overrasket over opgavens enorme omfang.

“Da jeg gik i gang, tænkte jeg, at værre var det heller ikke. Danmark og Middelalderen måtte være overskueligt, men det holdt overhovedet ikke stik. Det har været ekstremt krævende. Det har været en af de mest researchkrævende bøger, jeg har lavet. Jeg skulle igennem alle de her myter og ekstremt mange kilder. Det har været enormt komplekst. Det føles som at have løbet et maraton.”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen måtte vide alt om det menneske, hun havde i sinde at portrættere. En opgave, der blev kompliceret af, at der næsten ikke fandtes nogle skriftlige dokumenter, udover få korte breve, hvor Margrete fx giver en instruks.

Hvorfor kæmper hun for, at sønnen skal blive konge, og hvorfor sætter hun sig selv i spil og trodser normen?

“Men jeg har rejst en del i Norden og i Nordtyskland. For mig har det været vigtigt at være til stede fysisk. Det giver noget til mig, som er udefinerbart, men alligevel skaber det en forestilling om, at vedkommende har stået der. Og så har jeg undersøgt historiske genstande og brugt lang tid på en udstilling i Stockholm. Det har været nogle kæmpe cirkler, der skulle til at bygge et ordentligt fundament,” siger hun og peger særligt på udfordringen i at leve sig ind i Margretes livsverden.

“Den historiske research har været afgørende, men jeg har diskuteret endnu mere med mig selv, hvad der driver hende. Hun vokser op under specielle forhold, hvor hun bliver gift som 10-årig, sendt hjemmefra og vokser op under streng disciplin. Hvorfor knækker hun ikke? Hvorfor kæmper hun for, at sønnen skal blive konge, og hvorfor sætter hun sig selv i spil og trodser normen?”

En dronning med relevans i dag

Alle trådene blev efterhånden samlet. Kilder, breve, en doktordisputats, rejser og læsning af bøger. Spor i alle retninger, tusindvis af fragmenter fandt til sidst sammen i en roman. Undervejs har forfatteren til tider levet sig så meget ind i sit fiktive univers og sin historiske hovedperson, at hun næsten har troet, hun var en anden. En slags radikal empati, som hun kalder det.

“Noget af det, der er fantastisk ved at bygge en karakter op fra hun er barn og ind i det voksne liv er, at man går ind i hende. Man finder ud af, hvorfor man bliver, som man bliver som menneske. Jeg skal finde ud af, hvordan hun forholder sig til ensomhed, vold og at andre taler hen over hovedet på hende. Ting som er almentmenneskelige. Mange kan jo genkende følelsen af ensomhed og hvad den gør ved et menneske. Nogle brister, mens andre får et drive. Det kan jeg genkende fra mig selv.”

Når vores dronning i dag kalder sig Margrethe II, er det i respekt for Margrete I.

At Margrete 1. og hendes liv er relevant i dag, er Anne Lise Marstrand-Jørgensen slet ikke i tvivl om.

“I alle de historiske bøger, der findes i dag, så fylder mændene mest. Jeg synes, det er vigtigt at få kvinderne frem. Margrete er interessant, fordi hun forholder sig til ting, der også er aktuelle i dag; Hvilken ret, hun har til at bestemme og hvordan hun forvalter sit moderskab. Og politisk er hun også spændende. Det er hende, der skaber et fælles nordisk rige. Og se i dag, hvor meget det fælles nordiske fylder. Vi taler næsten samme sprog. Når vores dronning i dag kalder sig Margrethe II, er det i respekt for Margrete I.”