En omvendt coming-of-age-roman
Anna Elisabeth Jessen har skrevet en roman om, hvem der egentlig udvikler sig mest – de unge, der flytter til storbyen, eller dem, der bliver tilbage. Det ender som et jalousidrama om kærlighed, kunst og penge.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 07-04-2026
Efter 25 år i socialforvaltningen går Andrea på pension. Nu har hun langt om længe mere tid til at besøge datteren Anne i København. Måske kan de endelig komme lidt tættere på hinanden? OM FORFATTERENAnna Elisabeth Jessen arbejdede i mange år som radio- og tv-dokumentarist, inden hun brød stort igennem med sin skønlitterære debutroman, bestselleren OM HUNDREDE ÅR i 2019. Siden har hun blandt andet udgivet HUSET, HJEMSTED og VERDENSPORT.
Men sådan går det bare slet ikke i Anna Elisabeth Jessens roman GODE RÅD. For Anne har travlt med sin kommende kunstudstilling, Andrea starter både til fransk, knipling og i den lokale læsekreds, og hverken mor eller datter er gode til at fortælle hinanden, hvad der sker i deres liv.
LÆS OGSÅ: Anna Elisabeth Jessen om VERDENSPORT
– Andrea og Anne er begge karakterer, jeg er tæt på, som jeg kender. De ligner hinanden på den måde, at de har svært ved at tale sammen om følelser, om savn, om kærlighed, fortæller Anna Elisabeth Jessen.
I stedet for kommer Andrea tæt på den spændende og lidt eksotiske Madeleine, der gør rent i deres hjem, og som – måske, måske ikke – har langt større problemer med sit barn. Og det får konsekvenser for alle parter.
– Madeleine tilbyder noget så enkelt som tid og samvær. Hun er god til at lytte, og hun opholder sig mere og mere i Andreas hjem, og de to taler nogle gange sammen til langt ud på natten. Madeleine bliver både Andreas veninde og også en slags surrogatdatter, forklarer forfatteren.
Det ungdommelige hovmod
Anna Elisabeth Jessen kalder GODE RÅD for »en omvendt coming-of-age-roman«.
– Rigtig mange romaner handler om de formative år, fx dannelsesromaner eller udviklingsromaner. Hovedpersonen er den unge, der flytter sig både fysisk og mentalt. Forlader sit udgangspunkt, tager afstand fra det miljø, han eller hun kommer fra. Her er det Andrea, der er mor til Anne, og den karakter, der bliver tilbage, der udvikler sig en del mere, end Anne forestiller sig.
Dengang troede jeg som andre unge, der flytter eller flygter, at jeg selvfølgelig udviklede mig meget mere end de, der blev tilbage.
Og måske overhaler hun også i frisind sin datter indenom, fortæller forfatteren, der i arbejdet med bogen har trukket på sine egne erfaringer med at rejse fra Sønderjylland som ung:
– Jeg har længe gerne villet skrive om det hovmod, jeg selv bar på, da jeg flyttede hjemmefra, flyttede væk fra landet, flyttede til byen. Det er jo efterhånden mange år siden, men jeg husker det stadigvæk rigtig godt.
LÆS OGSÅ: Christian Jungersen: »Jeg bliver et med det, jeg skriver«
Dengang troede jeg som andre unge, der flytter eller flygter, at jeg selvfølgelig udviklede mig meget mere end de, der blev tilbage. I romanen ventilerer jeg hovmodet, hvis man kan sige det sådan. Anne er måske ikke så meget klogere end sin mor, selvom hun tror det.




