Alberte Winding: ”Det er lyden af den voksnes stemme, tæt på og til stede, der skaber roen i barnets hjerte”

Alberte Winding fortæller om glæden ved at læse højt og tipper om sine favoritter fra den nye antologi ALLE TIDERS BØGER VI LÆSER IGEN.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Foto: Les Kaner

Glæd dig til at samle hele familien om ALLE TIDERS BØGER VI LÆSER IGEN – en antologi fyldt med skønne historier, der er perfekte at læse højt. Forordet er skrevet af musiker og forfatter Alberte Winding, der som barn fik læst højt af sin far Thomas Winding og mener, at tryghed og nærvær fra en voksen formidler er noget af det vigtigste, når man får læst højt.

”At være en god oplæser for børn er ikke en disciplin af en art, hvis du spørger mig. Der findes gode læsere, altså dem, der er oprigtigt optaget af teksten, og derved giver den videre. Men man kan også sige, at alle voksne med en dybere relation til barnet, er de bedste oplæsere, for det er lyden af den voksnes stemme, tæt og til stede, der skaber roen i barnets hjerte. Den ro er lige så vigtig for et barns udvikling, som mad og søvn,” siger Alberte Winding.


En klassiker skabes nok af en læsers følelser, en klukken i teksten, eller noget, der rør sig i stemmen, når vi læser op.

ALLE TIDERS BØGER VI LÆSER IGEN er en guldgrube af danske børnebogsklassikere, og i den finder du blandt andet Egon Mathiesens ABEN OSVALD og Ib Spang Olsens MOSEKONENS BRYG over Mette Moestrups HVAD SIGER SNEUGLEUNGEN ULLA? og Jakob Martin Strid-børnerim fra MIN MORMORS GEBIS til historier om både Betty, Villads og den lille hund Mester.
 
”En klassiker skabes nok af en læsers følelser, en klukken i teksten, eller noget, der rør sig i stemmen, når vi læser op. Det får barnet til at lægge mærke til det usagte. Og det usagte er ofte det, vi vender tilbage til for at forstå det spørgsmål, det har stillet eller for at genbesøge den følelse, det har sat i gang. Jeg syntes godt, at man kan snakke om en histories musik, at læserens følelser og reaktion, er det samme som en lydside til en film,” siger Alberte Winding, der selv har nogle favoritter i ALLE TIDERS BØGER VI LÆSER IGEN:
 
”Jeg synes, at DEN FNUGGEDE HIMMEL-POP-TROMPET er så smuk og mystisk, at jeg må læse den mange gange, og børn plejer at elske at rime. At rime er jo nærmest en boldleg i hjernen; man griber enkelte af ordene og kaster dem tilbage i teksten med et andet, der ligner. Mit barnebarn finder selv på ord, hvis hun ikke kan finde et der rimer, bare for at løse sin egen opgave i en vrøvlesang. GODNAT, SAGDE KATTEN er sådan en historie, der får mig til at klukke. Det gør min bonussøn meget nysgerrig. Hvad var det, der var så sjovt ved den far, der ender på sofaen, og drengen, der ender inde i sengen?”

ALLE TIDERS BØGER vi læser igen

ALLE TIDERS BØGER vi læser igen

Bogen er en guldgrube af de bedste danske børnebogsklassikere, der aldrig har været sat sammen før - lige fra Egon Mathiesens Aben Osvald og Ib Spang Olsens Mosekonens bryg over Mette Moestrups Hvad siger sneugleungen Ulla? og Jakob Martin Strid-børnerim fra Min mormors gebis til historier om både Betty, Villads og den lille hund Mester.

ALLE TIDERS BØGER vi læser igen er en stor, flot gavebog med forord af Alberte Winding, som bl.a. fortæller om det helt særlige ved at få læst højt af sin far Thomas Winding, og om vigtigheden af tryghed og nærvær fra en voksen formidler, når man får læst højt.

Bogen er oplagt til danske børnefamilier både nu og mange år frem.

PRIS299,95 kr.