Bogsnak - med Maria Rørbæk
Det allerbedste ved bøger er … at man kan forsvinde ind i en helt anden verden og blive til hvem som helst. Og at man kan gøre det uden at skulle glo ind i en skærm. Det er også dejligt at se film, men bøger kan noget andet, fordi de i højere grad foregår inde i dit eget hoved. De bøger, jeg fik læst højt som barn var … blandt andet SILAS OG DEN SORTE HOPPE og Astrid Lindgrens bøger. Min mor var læge og havde tit aftenvagt, så hun indspillede selv en slags lydbog til os, hvor hun læste højt af MIO MIN MIO. Så lavede hun stemmen om, så den blev dyb og rungende, når hun talte som ånden i flasken.
Den bedste bog, som jeg selv læste i min barndom, var … nok ONKEL TOMS HYTTE. Det er i hvert fald den, der gjorde størst indtryk. Da jeg var færdig, lå jeg i min seng og bare græd og græd, fordi onkel Tom var død som slave. Først da jeg var stået op og havde skrevet en ny og mere lykkelig slutning, som jeg lagde ind i bogen, kunne jeg falde i søvn.
En bog fra min barndom, jeg har givet videre til mine børn, er ... BRØDRENE LØVEHJERTE. Den læste jeg for min dengang cirka 10-årige søn, og da vi gik igang sagde jeg: ”Emil! Tror du, jeg kan læse denne her uden at græde?” ”Det ved jeg ikke. Prøv,” svarede han. Men jeg nåede kun til første side, så tudbrølede jeg, hvorpå Emil sagde: ”Mor! Det der er jo grotesk!”
I min familie kan vi bedst lide at læse ... højt om aftenen. Eller… Det kunne vi, for nu er vores børn desværre blevet så store, at de ikke gider mere. Men da de var små, var der kamp mellem min mand og jeg om at få lov at putte. Jeg har blandt andet læst Antboy og Harry Potter-serien for de to mindste og en hulens masse Anders And-blade for de to ældste, som er mine bonusbørn.
Mine børn elskede, når jeg læste højt af ... mine egne historier. Før jeg blev forfatter, satte jeg nemlig et mål om, at jeg hver eneste fredag i et helt år skulle skrive en historie til mine børn, der dengang var 3 og 5 år – og det var sådan, jeg fik en masse skriveerfaring. Historierne ligger stadig på www.godnathistoriertilditbarn.dk, og når min søn er syg og føler sig lille, vil han gerne genhøre dem.
Når jeg læser højt, foregår det ofte på ... en meget inddragende måde, hvor børnene bliver en del af historien – især, når jeg læser op af mine egne bøger på biblioteker, børnehaver og i indskolingen. Hvis personerne i historien fx flygter fra en sprogheks, siger jeg: ”Kom vi løber! Kom vi løber!” Og så slår både jeg og børnene os på lårene, så vi ’spurter’ afsted. Hurtigere og hurtigere.
Jeg griner tit, når jeg læser ... børnebøger hvor, der på en eller anden måde bliver lavet sjov med sprog. Fx en klassiker som Halfdan Rasmussens: Børges bukser brændte. Benny råbte, åh! Benny havde nemlig. Børges bukser på. Eller Marianne Iben Hansens sjove rim.
Hvis jeg fik muligheden for at leve én dag som en karakter fra børnelitteraturen, ville jeg være … Pippi. Helt klart Pippi. Hvem vil ikke være Pippi? Eller, nej, jeg tror faktisk hellere, jeg ville prøve at være Magnus fra min egen serie om DE HEMMELIGE YOUTUBERE. Så kunne jeg nemlig se, om jeg har forstået ham rigtigt.
Det er fedt at skrive bøger til børn, fordi … man kan få publikums helt ærlige og umiddelbare reaktion, når man kommer ud og læser op – også når et barn rækker hånden op og spørger, hvornår det er slut. Det er virkelig optur, når børnene er helt åndeløse af spænding over noget, jeg selv har fundet på – eller når de griner højt. Den oplevelse tror jeg ikke, voksenforfattere får på samme måde.