Bogsnak med Bamselægen Sandra Meinich Juul
”Højtlæsning er den optimale måde at slutte dagen af på”
Hun elsker at læse højt i sengen, græder til H.C. Andersens eventyr og har kigget efter Narnia i adskillige garderobeskabe. Sandra Meinich Juul fortæller om læsevaner og børnebøger.
Af Sisse Tvegaard Andersen
Det allerbedste ved bøger er … at man kan forsvinde ind i dem. Jeg elsker den dér følelse af at være helt inde i en bogs univers, hvor man får en meget dybere forståelse for historien, end man kan med en film. Med tre børn i hjemmet er det dog sjældent at der er tid til at forsvinde helt ind i en bog og bare læse i timevis, men så kan man til gengæld sammen med børnene forsvinde ind i de bøger, man læser højt for dem.
De bøger, jeg fik læst højt som barn, var … mange, især mange af H.C. Andersens eventyr. Jeg husker dog især, at min mor læste hele Narnia-serien højt for mig, og den gjorde et stort indtryk på mig. Jeg var ikke blevet præsenteret for fantasy før denne serie, og jeg slugte fortællingen om den magiske verden råt. Jeg har adskillige gange kigget i klædeskabe, når jeg var på besøg nye steder i håb om at finde indgangen til Narnia bag alle jakkerne.
En bog, jeg ofte giver i gave til (folk med) børn, er … en bog af Jakob Martin Strid. Jeg elsker simpelthen de bøger. De mindre børn kan få MIN MORMORS GEBIS eller en af de første små Mimbo Jimbo-bøger, og de lidt større får fx I FORM MED TAPIREN eller FLYVEBOGEN. Der er så meget fantasi og humor i de bøger, at jeg har en kæmpe lyst til at give den glæde, vi selv har haft ved at læse de bøger, videre til andre familier.
For tiden kan vi i min familie bedst lide at læse … Harry Potter. Min mand læser Harry Potter for vores ældste dreng, og jeg var lidt misundelig på dem, men min mand havde aldrig læst Harry Potter før, så han fik lov. Nu er den mellemste blevet stor nok til også at læse Harry Potter, så nu læser jeg højt for ham. Vi læser de nye udgaver illustreret af Jim Kay. De er simpelthen så indbydende og inspirerende. Vi har lige foræret ham nummer tre i serien i fødselsdagsgave, og det føltes faktisk som at give en gave til mig selv.
Når jeg læser højt, foregår det ofte … om aftenen inden sengetid i de voksnes seng med dyne på. Højtlæsning er den optimale måde at slutte dagen af på. Min datter på tre falder så dejligt til ro, når hun sidder på mit skød med dyne på og lytter til en bog. Det er ikke altid, der er tid til at de store også begge to får læst højt om aftenen, da min mand og jeg er læger, og derfor ofte er alene hjemme med ungerne, mens den anden er på vagt. Men det er klart blandt de bedste aftener, når det sker. Allerbedst er faktisk de aftener, hvor jeg kan få alle tre børn med op i sengen og høre den samme bog (men det er ikke så tit, de kan blive enige).
Den børnebog, jeg har læst flest gange, er … LILLE FRØ af Jakob Martin Strid. Der var en periode, hvor både jeg og mit første barn kunne den udenad. Når jeg læser den nu, kan jeg huske måden, vi betonede hvert enkelt ord, når vi læste den. Jeg kan virkelig godt lide fortællingen, som er utroligt morsom - fx når lille frø kommer til skolepsykolog og tisser i hans taske, men som også indeholder en fin morale om, at ens familie elsker en, uanset om man nogle gange kommer til at gøre nogle dumme ting og gøre andre sure - og at man godt kan ende med at blive til noget her i verden, selvom man var lidt umulig som barn.
Jeg griner altid, når jeg læser … PØLSE-bøgerne af Oliver Zahle. Der er en supersød far, som gør sit bedste for at få opdraget sin lille pige, som han kalder Pølse. DET MEGET MEGET MEGET FARLIGE MONSTER af Rebecca Bach-Lauritsen får også mine mundvige til at pege opad.
En børnebog, der har fået mig til at græde, er … DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE. Det er nok en klassiker at græde til. Jeg kan i hvert fald huske, at min mor græd, da hun læste den for mig som barn. Jeg tænkte for nylig, at jeg skulle prøve af, om jeg kunne læse den for mine børn uden at græde, nu da jeg selv var blevet mor. Det gik slet ikke, og jeg måtte hulke mig igennem den sidste del, mens børnene grinede af deres følsomme mor.
Hvis jeg fik muligheden for at leve én dag som en karakter fra børnelitteraturen, ville jeg være … Hermione Granger. Tænk at kunne trylle og flyve på en kost!? Hermione minder lidt om mig selv, for hun er ret nørdet, men hun er mere modig end mig og tør trodse autoriteter og regler, hvis hun mener, at det er det rigtige at gøre. Det beundrer jeg hende for.
Det er fedt at lave formidling til børn, fordi … man bliver nødt til at prøve at finde ind til sit indre barn. Det må gerne være gakket og fantasifuldt, og derfor fylder det en med masser af glæde og grin. Derudover er det jo bare fantastisk at se børnenes reaktioner på det, man har lavet - både når det er sjovt, og når de har lært noget.




