I den lille bygd oppe i det nordlandske træffer vi sværmeren, telegrafisten Rolandsen, og de mennesker, der omgiver ham; bl.a. handelsmanden Mack og hans datter, præsten, orgeltræderen og den unge præstefrue. Det er en roman fuld af lyse sommernætter, serenader, branderter og godmodige originaler.
Knut Hamsun regnes for en af nordens største forfattere og har skrevet en lang række epokegørende bøger, som stadig læses den dag i dag. F.eks. "Sult", "Pan" og "Victoria".