Ovids elskovskunst

Læseprøve

Ovids Elskovskunst – håndbog i hor blev udgivet i 1 f.Kr. og er en lærebog i kærlig­hed, erotik, flirt og nydelse. Nonchalant og veloplagt indleder den latinske digter Ovid med ordene: Findes der nogen i byen, der ikke kan kunsten at elske, kan man studere det her digt for at blive ekspert.

Ovids Elskovskunst er en blanding af praktiske råd om hygiejne, tøj, frisurer, kosmetik og samlejestillinger, krydret med fornuftig og charmerende vejledning i gode manerer, selviscenesættelse og erobringsstrategier. Samtidig rummer digtet begavede hentydninger til græske og romerske myter, men fremfor alt er der ingen hævede pegefingre, for i Ovids Elskovskunst er der lige så mange forskellige måder at elske på, som der er mænd og kvinder. Det er også væsent­ligt, at både mand og kvinde skal føle nydelse.

De to første dele i bogen er henvendt til mænd, mens tredje del rådgiver kvinder om stort og småt i det, som Ovid ser som leg og nydelse.

Ovid var allerede en feteret og populær digter, da han publicerede sin lærebog. Publikationen var dog på grænsen til, hvad magthaveren kunne tolerere, og Ovid blev sendt i eksil.

Han blev dog ikke glemt af den grund, men blev læst og læses forsat. Ovids Elskovskunst – håndbog i hor kan læses med digterens skæbne i baghovedet, eller man kan blot lade sig inspirere og more sig.

  • Antal sider148
  • ISBN9788702244854
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.02.2018
  • OversætterOtto Steen Due
  • OmslagsgrafikerChristian Lemmerz

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ovid .

Ovid, egl. Publius Ovidius Naso (43 f.Kr.-18 e.Kr.) var romersk digter.

Ovids familie tilhørte ridderstanden, og han var tiltænkt en traditionel politisk karriere. I forlængelse heraf studerede han retorik i Rom. Til sin fars store fortrydelse valgte han imidlertid digtekunsten.

Ovid blev hurtigt overordentlig populær i den romerske overklasse med sine erotiske digte. 8 e.Kr. blev han af kejser Augustus forvist til den lille by Tomi ved Sortehavets vestkyst. Årsagen var anstødeligheden i hans digtning og en dunkel societyskandale.

Af hans værker, som er oversat til dansk i flere omgange, skal nævnes Metamorfoserne (da. Ovids forvandlinger, 1831, 1989, 2005), et stort heksameterdigt omhandlende mange forskellige myter fra verdens skabelse og frem til Ovids egen tid. Desuden Fasti (da. Ovids almanak og romerske mytologi, 1945) og Ars Amatoria (da. Elskovskunsten, 1946).

Bøger i samme genre