Ovid

Beskrivelse

Ovid, egl. Publius Ovidius Naso (43 f.Kr.-18 e.Kr.) var romersk digter.

Ovids familie tilhørte ridderstanden, og han var tiltænkt en traditionel politisk karriere. I forlængelse heraf studerede han retorik i Rom. Til sin fars store fortrydelse valgte han imidlertid digtekunsten.

Ovid blev hurtigt overordentlig populær i den romerske overklasse med sine erotiske digte. 8 e.Kr. blev han af kejser Augustus forvist til den lille by Tomi ved Sortehavets vestkyst. Årsagen var anstødeligheden i hans digtning og en dunkel societyskandale.

Af hans værker, som er oversat til dansk i flere omgange, skal nævnes Metamorfoserne (da. Ovids forvandlinger, 1831, 1989, 2005), et stort heksameterdigt omhandlende mange forskellige myter fra verdens skabelse og frem til Ovids egen tid. Desuden Fasti (da. Ovids almanak og romerske mytologi, 1945) og Ars Amatoria (da. Elskovskunsten, 1946).

Læs mere

Seneste udgivelse

Ovids Metamorfoser

OVIDS METAMORFOSER hører hjemme blandt eventyrenes skatte sammen med 1001 Nat, Grimm og H.C. Andersen. Beretningen strækker sig fra verdens skabelse til kejser Augustus' tid, og i den ramme får Ovid fortalt de fleste af den græsk-romerske verdens sagn om guder og helte. Han gør det mesterligt, således at digtet i sin helhed er en beskrivelse af menneskelivet og dets vidunderlighed. Kærlighed og kamp (eller, om man vil, sex og vold) er hovedmotiver i de flere hundrede fortællinger, der spænder fra det heroiske til det idylliske, fra det gruelige til det sentimentale, fra det skrækindjagende til det charmerende, fra det tragiske til det komiske.

Otto Steen Dues oversættelse er sprudlende, medrivende og yderst nutidig. 

Bøger af Ovid

Tilføj til ønskeliste

Ovids Metamorfoser

Ovid

Tilføj til ønskeliste

Ovids elskovskunst

Ovid

Tilføj til ønskeliste

Eskapader

Ovid

Tilføj til ønskeliste

Ovids bitterligheder

Ovid