Nyhed

Ottoseen

Otto er fan af en anden dreng, han følger på nettet. Drengen hedder Victor, er stærk, megasej og basketballspiller. Det er Ottos store drøm at være som ham.
Selv er Otto hverken stærk eller sej, når han skal til og fra skole, er det altid lidt af et mareridt – som en anden Odysseus må han kæmpe sig forbi en stor hund, en dødirriterende pige, og en dreng, der giver trælår.
En dag får Otto pludselig mulighed for at møde Victor, det bliver et lidt anderledes møde, end han havde regnet med.

Bogen er illustreret af Kristian Eskild Jensen

  • Antal sider32
  • FormatHardback
  • ForfatterJesper Wung-Sung
  • ISBN9788702416817
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.02.2026
  • OmslagsgrafikerKristian Eskild Jensen
  • GenreBørnebøger - 8-12 år
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5902
  • PressefotosJesper Wung-Sung

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering og har siden skrevet en lang række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne. Heriblandt En-to-tre-NU!, Trælår, MEN og Det år sjæle slår smut. I 2024 udgav han H.C. Andersen i billeder og børnebogen Læsehunden. I 2025 var han bl.a. aktuel med novellesamlingen Mens vi er, billedbogen Trolden under broen samt børnebogen Den gamle mand og sælen.

Jesper Wung-Sung har modtaget bl.a. BogForums Debutantpris, Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger og Silasprisen. I 2017 modtog Jesper Wung-Sung De Gyldne Laurbær for slægtsromanen En anden gren, i 2022 modtog han Søren Gyldendal Børnebog-prisen og i november samme år Drachmannlegatet.

Wung-Sungs bøger er oversat til en lang række sprog, filmatiseret og dramatiseret. Han er medlem af Det Danske Akademi.

Se mere om Jesper Wung-Sung og hans forfatterskab her: www.wungsung.dk

Fotograf: Simone Maria Kønig Lilmoes, Gyldendal Medie 2021

Bøger i samme genre