Kolumbus Kristensen rykker ud

Læseprøve
Lytteprøve

Svend-Svends gode ven Kolumbus Kristensen er virkelig fuld af gode ideer. En af dem er 'Risskov opdagelsesklub', som skal ud og kortlægge og opdage Risskov. - Ikke bare lige kvarteret omkring Blåmunkevej - nej, de skal også ud og se på den gamle del af byen, hvor de indfødte Risskov-beboere bor, som ikke er ret glade for alle de nye tilflyttere til byen. Nu vil Svend-Svend, Kolumbus og vennerne fra 3. A finde ud af, hvad det er for hemmeligheder, de gamle Risskov-beboere gemmer på - så det kan godt blive farligt ... Svend-Svend fortæller også om fødselsdagsfesten hos Sjangri Lajla, om dengang de mødte lokumsmanden dybt inde i rørene under skøjtebanen, om dengang Kolumbus gav ham en gratis behandling med forelskelsesmaskinen ("Ved hjælp af denne maskine får du op til 20 sugemærker på halsen, og dermed stiger du ultimum 45 procent på det globale kæreste marked"), om dengang Sussi Solstråle brød i brand - og mange andre blendstrupske skrøner.

  • Antal sider96
  • ISBN9788702353129
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.07.2022
  • OmslagsgrafikerRasmus Bregnhøi

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup, f. 1968, er dramatiker, performer/sanger og forfatter. Han debuterede i 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk, men han mener selv, at hans egentlige forfatterskab først begyndte fem år senere med romanen Dame til fornuftige priser. Det var her, han for alvor begyndte at anvende humor.

Bogen om hans far, Gud taler ud (2004), er en central bog i forfatterskabet. Siden den har Jens Blendstrup kunnet skrive tættere på kernen, som han siger. Bestselleren Gud taler ud blev filmatisereret og havde biografpremiere i 2017.

Senest er Jens Blendstrup udkommet med novellesamlingen Sorgens balalajka (2021).

I marts 2025 følger en ny roman om Jens Blenstrups far, Gud bliver til. Det er forhistorien til Gud taler ud og fortællingen om, hvordan en fantasifuld dreng ved navn Uffe Blendstrup i løbet af sine ti år på kostskolen Herlufsholm langsomt kommer til den erkendelse, at han simpelthen er selveste Gud.

Foto: Sara Galbiati, 2025

Bøger i samme genre