Hent forside

Nannas have er ved at vokse hende over hovedet. – Finn har det lidt på samme måde i forhold sine hotellers regnskaber; der er noget, der ikke stemmer.  Udaftil har den store familie altid haft styr på det, og på overfladen synes alt at være pænt og sobert. Men da den udenlandske fotograf pludselig dukker op, begynder den ellers så perfekte familie at krakelere, og det skal vise sig, at familien igennem gennerationer har været plaget af utroskab, skilsmisse, alkoholmisbrug og for tidlig død.
        Centralt står de to halvbrødre Hjalmar og Gylfe, henholdsvis kendt skuespiller og succesrig hotelejer, og deres onkel Finn, som er revisor. Desuden optræder der en fætter til de to brødre, Dui, som bor hos sin onkel Finn. Gylfe er gift med Nanna, og sammen har de den asiatiske adoptivdatter Senna. Hjalmar er skilt fra sin kone Asa, som han har to børn med, og bor for tiden hjemme hos sin mor Ingdis.
 Familien bærer på en hemmelighed: Gylfe er sandsynligvis far til et af halvbroderens børn. Romanens handling består primært i at få denne hemmelighed afdækket. Afsløringen tager sin begyndelse, da der ankommer en mandlig fotograf af algerisk-marokkansk oprindelse til Island for at lave et fotografisk værk om land og folk. I en kort optakt fortælles det, hvordan den samme fotograf har taget et billede med sin mobil af et lyshåret par (Gylfe og Asa) i Paris’ metro. Omtalte billede, som er taget nogle måneder før fotografens ankomst til Island, samt hans kontakt til de forskellige medlemmer af den islandske familie, fører i sidste ende til en dramatisk afsløring.
 Den udenlandske fotografs berøring med de forskellige familiemedlemmer medfører, at de enkelte medlemmer gennem romanen tager deres egen livssituation og relation til de øvrige familiemedlemmer op til overvejelse. Det viser sig at blive fatalt for familien - der langsomt nærmer sig katastrofen!
"Kantate" er en storslået og flerstemmig familiesaga, hvor tråde flettes sammen, spindes, snos og trævles op igen. Naturen akkompagnerer: Det ukontrollable liv i Nannas have, træerne, insekterne, fuglene – og så floden, hvor laksen springer, og skæbnetimen finder sted.

  • Antal sider232
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt342 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterKristín Marja Baldursdóttir
  • ISBN9788702150490
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.11.2014
  • OversætterNanna Kalkar

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kristín Marja Baldursdóttir

Kristín Marja Baldursdóttir, født 1949, er prisvindende islandsk forfatter. Baldursdóttir blev uddannet folkeskolelærer i 1970 og senere bachelor i tysk og islandsk fra Islands Universitet i 1991. Fra 1975 til 1988 arbejdede Kristín Marja Baldursdóttir som folkeskolelærer, og frem til 1995 arbejdede hun som journalist ved Morgunblaðið. Hendes værker er oversat til en lang række sprog, og hun har flere gange demonstreret sin evne til at skabe en på én gang realistisk og symbolsk fortælling med et pirrende indslag af thriller. Kristín Marja Baldursdóttir debuterede som forfatter med romanen MÅGELATTER i 1995, som udspiller sig i et lille samfund i 50’ernes Island, hvor alting vendes op og ned, da den unge enke Freyja vender hjem fra USA. Kristín Marja Baldursdóttir indleder med denne fortælling forfatterskabets karakteristiske blanding af tids- og samfundsbillede, krimi og familiesaga. Mest anerkendt er Kristín Marja Baldursdóttir måske for miniserien om kvinden Karitas, der skildres fra barndommen til livet som moden kvinde. I disse bøger fremskriver Kristín Marja Baldursdóttir et historisk billede af Island, set gennem de skæve og anderledes øjne på en kvindelig kunstner. KARITAS UDEN TITEL udkom på dansk i 2007 og andet bind, KARITAS – KAOS PÅ LÆRRED, udkom på dansk i 2008. Siden er Kristín Marja Baldursdóttir bl.a. udkommet på dansk med en lang række romaner, senest MØDRENES GADE fra 2021. I februar 2026 udkom hun på dansk med romanen JEG GIVER DIG BJERGE. Foto: Heida HB, 2020

Bøger i samme genre