Bombaygryde

En sen aften i 1987 sidder Leif på 18 år og spiller matador med sin far Uff'. Leif taber. Og det får store konsekvenser, for som spillets vinder bestemmer Uff', at Leif skal i trøjen, selvom han har trukket frinummer. Ja, faktisk har han allerede meldt Leif til marineinfanteriet på Bornholm. Men under en øvelse kommer Leifs deling ud for en ulykke. Han knækker og indlægges på militærpsykiatrisk. Og deserterer, da han udskrives.

 

Pressen skriver:

»Vi skal kun to punktummer og tre linjer ind i romanen, før Jens Blendstrup med al tydelighed understreger og fornyer sit ry som en uforudsigelig humorist med sans for livets grotesker … en komisk roman med en særegen tone, psykologisk skarphed og satirisk bid.«
– Klaus Rothstein, Weekendavisen

 

»Blendstrups beskrivelse af en skrøbelig, ung mands gradvise forsvinden ind i søvnløshedens psykose er fabelagtig, netop fordi han holder fortællingen i et stramt distanceret og humoristisk greb, som ikke forhindrer at alvoren, meningsløsheden og livskrisen bliver reel for læseren.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

 

»Blendstrups kunstnerroman kommer fremragende i hus … Hvor Rilke lod sin melankolsk forfinede unge Malte gå rundt i Paris, og Proust lod sin Marcel gå gennem salonerne, før han indså, at han var kunstner, er det Blendstrups fortjeneste som en ny, genopstanden og nyrenoveret Gustav Wied at lade den vege, følsomme og dog sært robuste skriverkarl Leif gennemgå skærsilden på bornholmerfærgen ' Jens Kofoed', i villaen lidt uden for Århus, i Nyhavn, på Almegårds Kaserne på Bornholm, og på de lokale diskoteker.«
***** – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

 

»Bombaygryde bærer Blendstrup-brandet: En svært festlig blanding af galskab og gammelmodighed i prosaen.«
**** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
 

  • Antal sider240
  • Højde200 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde15 mm
  • Vægt170 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788763822442
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato14.02.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup (f. 1968) debuterede i Hvedekorn i 1988. Novellesamlingen Mennesker i en mistbænk udkom i 1994, men Blendstrup mener selv, at hans egentlige forfatterskab først startede 5 år senere med romanen Dame til fornuftige priser. Det var her, han begyndte at anvende humor for alvor.

Bogen om hans far, Gud taler ud (2004), er en central bog for Jens Blendstrup. Siden den har han kunnet skrive tættere på kernen, som han siger. Hans forfatterskab tæller også Mennesker i en mistbænk (1994), Dame til fornuftige priser (1999), Laterna vagina (2000), Pludselig flæben (2007), Toværelses med lykkelig udgang (2008 - i samarbejde med Lars Gundersen), Bombaygryde (2010), Berlin - øjenvidnevariationer (2012 - i samarbejde med Lars Gundersen), Luskefisefortællinger (2014), Venedig – eller kunsten at fare vild (2014 – i samarbejde med Lars Gundersen), Slagterkoner og bagerenker (2016) og Havelågebogen (2017 – i samarbejde med Lars Gundersen) og Ege-ekspeditioner (2018 – i samarbejde med Ole Lejbach). I 2021 udkom novellesamlingen Sorgens balalajka.

Fotograf: Lars Gundersen, 2016

Bøger i samme genre