Glasklokken

Læseprøve
Lytteprøve

I 1953 vinder den 19-årige Esther Greenwood en måneds praktikophold i New York på et modemagasin. Som del af en gruppe talentfulde unge kvinder bliver hun indlogeret på hotel og inviteret ind i New Yorks fashionable verden med modeshows og fester.

Esther vil gerne være digter og er en klartskuende og ret så nådesløs iagttager af det liv, der omgiver hende, men selv er hun mere og mere apatisk. Hjemkomsten til Boston, hvor Esther bor med sin mor, bliver et chok. Hun får afslag på det skrivekursus, hun har ansøgt om, og sommeren ligger skræmmende tom foran hende. Efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun indlagt på psykiatrisk hospital. En glasklokke har sænket sig over hende.

Glasklokken er både en satirisk skildring af det rum, 1950’ernes Amerika kunne tilbyde unge kvinder, og en insiderberetning om depression, skrevet med indlevelse og poetisk kraft. Glasklokken udkom første gang i 1963, og blot en måned efter udgivelsen begik forfatteren selvmord.

Romanen er nyoversat af Mette Moestrup og Olga Ravn.

Bogen er en del af Gyldendal Skala-serien. Gyldendal Skala er oversat skønlitteratur fra det 20. århundrede. Gyldendal Skala udgiver genopdagede hovedværker, også bøger, der tidligere har været glemt, misforstået eller dømt ude. Gyldendal Skala er nye klassikere til en ny tid.

 

  • Antal sider288
  • Højde217 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde27 mm
  • Vægt511 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702147827
  • Udgave5
  • Udgivelsesdato29.02.2016
  • OversætterMette Moestrup

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Forfatter

Sylvia Plath

Sylvia Plath (1932 – 1963) var amerikansk forfatter. En digtsamling, The colossus fra 1960, og en roman, The bell jar fra 1963 (da. Glasklokken fra 1975), forblev ubemærket. Først den posthume digtsamling ARIEL fra 1965, udgivet af hendes enkemand, Ted Hughes, skabte hendes navn. I et originalt billedsprog fremstillede hun en moderne forvandlingsmyte. Med rolledigte som "Daddy" og "Lady Lazarus" skildrede hun en stærk kvindes oprør mod fædre og mænd.

Efterhånden som hendes skæbne blev kendt — hun blev enlig mor til to små børn og tog sig af dage, efter at ægtemanden havde forladt hende med sin elskerinde — blev Sylvia Plath til et feministisk symbol. Den rolle blev bestyrket med udgivelsen af hendes breve, Letters home fra 1976, og dagbøger, The journals of Sylvia Plath fra 1982 (da. udvalg Måske bliver jeg aldrig lykkelig fra 1983). Men Collected poems fra 1981 sikrer, at Sylvia Plath vil blive husket som det, hun først og fremmest var: En original lyriker, der i sit korte liv, med kun et par hundrede digte, fornyede engelsk-amerikansk poesi.

Bøger i samme genre