Fra skorpionernes verden

Læseprøve

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien.

 

        

I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

        

I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

 

  • Antal sider233
  • ISBN9788702119442
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.08.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens-Martin Eriksen

Jens-Martin Eriksen, født 1955. Skønlitterær forfatter. Modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger legatet for litteratur samt Beatriceprisen og Jeanne og Henri Nathansens mindelegat.

Jens-Martin Eriksen debuterede i 1985 med NANI og har mere end 25 værker bag sig. Senest er ET HVIDT REB TIL PHILLIP DÉPREZ udkommet (2015), og i 2019 udkom HELTER SKELTER.

Foto: Adine Sagalyn

Bøger i samme genre