Fino Dino Bambino

Læseprøve

Fino Dino Bambino er med i en serie af  billedbøger Læs med dit barn, der er udgivet i samarbejde med Læs for Livet og Ordblindeforeningen. Seriens bøger fortæller gode og sjove historier på en let måde, hvor alle kan være med. 

Max elsker at lege med sin Dino. Men om natten er der sket noget. Dino er blevet meget stor og meget sulten. Nu må Max prøve at finde noget mad, inden Dino spiser mors fine blomst. M U M S! siger Dino og æder alting omkring sig, selvom han tilhører en uddød race, er han dødsulten.

Gyldendal ønsker at styrke læselysten  – også i de børnefamilier, hvor forældre eller bedsteforældre er ordblinde. Bogen udgives i samarbejde med Læs for livet, der bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv. Og i samarbejde med Ordblindeforeningen, der hjælper de mere end 300.000 ordblinde i DK og deres familier, og arbejder for at udbrede kendskabet til vilkår og muligheder for mennesker med ordblindhed.

  • Antal sider32
  • Højde260 mm
  • Bredde235 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt340 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702318739
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.10.2021

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Daneskov

Lars Daneskov (f. 1963) er uddannet journalist og har siden 1993 skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet Mor har en baby inde i maven, der også er udgivet i Tyskland, Rusland og Kina, og den prisvindende serie om Anton og hans mor hjemme i Ostehuset. Første bog i den serie, Tro, håb og gorgonzola, modtog i 2013 BMF-prisen som årets børnebog. Han har også skrevet tre bøger i serien om Stenfjæs (2018 - 2019) og bidrog til novelleantologien ”Skam” (2017). Senest har han skrevet godnathistorierne Godnat og sjov godt (2019) og Ottos ikke-noget historier (2020) om den nysgerrige og elskelige Otto.

Lars Daneskov er forelsket i ord. Vinkeflæsk. Pilkemad. Mundkloak. Børnebøger skal smage godt. Humoren skal kilde øjnene, og sætninger ligge som bolsjer i munden. Derfor er hans bøger en hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille.

Til gengæld bliver børnene i Lars Daneskovs historier ofte nødt til at være de voksne, fordi deres voksne ikke selv kan finde ud af at være det. Den alvor ligger også i bøgerne. Grinet og det rablende balancerer altid på en bund af melankoli, sødme og vemod. Der er ensomheden og venskaberne. Der er de sære voksne med alle deres ord og tavshed. Alt sammen oplevet med barnets blik og humoristisk fortalt for børn og andre, der kan huske, de har været det.

Bøger i samme genre