Diego og Dolly

Diego og Dolly er en grafisk roman om den altoverskyggende kærlighed.

En kærlighed, der kan få selv den mest grå og triste hverdag til at lyse op i den smukkeste røde farve. Diego og Dolly er det perfekte par. De er skabt til at være sammen. I al evighed …

Pressen skriver:

»Den fanger med sin vedholdende synsvinkel, hvor Diegos fantasi om sit forhold til Dolly konstant er i grel kontrast til det, der faktisk sker i billedet. En sjældent deprimerende historie – og det skal forstås positivt!«
– Kristian Lindberg, JydskeVestkysten

»Det er billede og tekst forenet i en æstetisk velkomponeret, overvældende og smertefuld kærlighedshistorie. Jeg har sjældent stødt på en grafisk roman, der i så høj grad forstår at gøre brug af virkemidlerne til rådighed. Og endnu engang har Jesper Wung-Sung formået at gøre noget så skræmmende og mørkt som en stalker til noget så smukt og uskyldigt som Diego.«
– Mirabella, Bookeater

»Det er en fin og velfortalt lille fortælling, der fungerer som en slags grafisk novelle. Wung-Sungs tekst er tilpas sparsom og giver god plads til Scmidts tegninger. Tegneren har hovedsageligt gjort sig i kriminalgenren, hvilket fint udnyttes i den noir-agtige og psykologiske fortælling.«
– Lektør

»Den store kærlighed oplevet gennem et sygt og overordentligt fantasifyldt sind, der aldrig vil kunne få realiseret sine ønsker […] Et spændende anderledes og gribende scenarie er sat op i denne nærmest tragiske fortælling.«
– Eiler Jensen, Børn & Bøger

 

 

  • Antal sider64
  • Højde246 mm
  • Bredde178 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt244 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterJesper Wung-Sung
  • ISBN9788763840910
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.08.2016
  • OmslagsgrafikerPalle Schmidt

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering og har siden skrevet en lang række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne. Heriblandt En-to-tre-NU!, Trælår, MEN og Det år sjæle slår smut. I 2024 udgav han H.C. Andersen i billeder og børnebogen Læsehunden. I 2025 var han bl.a. aktuel med novellesamlingen Mens vi er, billedbogen Trolden under broen samt børnebogen Den gamle mand og sælen. Jesper Wung-Sung har modtaget bl.a. BogForums Debutantpris, Kulturministeriets Forfatterpris for Børne- og Ungdomsbøger og Silasprisen. I 2017 modtog Jesper Wung-Sung De Gyldne Laurbær for slægtsromanen En anden gren, i 2022 modtog han Søren Gyldendal Børnebog-prisen og i november samme år Drachmannlegatet. Wung-Sungs bøger er oversat til en lang række sprog, filmatiseret og dramatiseret. Han er medlem af Det Danske Akademi. Se mere om Jesper Wung-Sung og hans forfatterskab her: www.wungsung.dk Fotograf: Simone Maria Kønig Lilmoes, Gyldendal Medie 2021

Bøger i samme genre