34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Det er bare en virus

Lytteprøve

Ny udvidet udgave.

Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut har opdateret sin skrækfascinerende og paradoksalt underholdende bog fra 2019 - Det er bare en virus - om en lang række af de virus, vi mennesker må leve med - fra herpes hele vejen til hiv og ebola. I den nye udgave er der tilføjet et omfattende kapitel om corona, et kapitel om diarrévirus og meget mere om abekopper. 

Bogen handler om de grove virus, der truer os med udbrud og globale pandemier. De utilpassede virus, der egentlig burde bedrive deres spil i dyr, men kan finde på at springe på os mennesker, hvis vi kommer i vejen. De klamme virus, der går efter børn og folk med tæt kontakt til andres kroppe. Og så de virkelig syge virus, der ligger på lur i os, når vi er raske, og venter på deres dag, hvis vi svækkes.

Det er bare en virus er en virtuos blanding af videnskab og vilde personlige beretninger fra et liv i kampen mod virus. Bogen stiller skarpt på både nære og globale perspektiver, og som læser bliver man både en hel del klogere, lidt skræmt og overraskende godt underholdt. 

  • Antal sider356
  • Højde230 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt608 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702339871
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato05.09.2022
PRIS299,95 kr.

Forfatter

Anders Fomsgaard

Anders Fomsgaard (f. 1956), overlæge, dr.med., adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og siden 1992 leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut. Han har blandt andet forsket i Danmark, Tyskland og USA og er internationalt anerkendt for sin viden om virusgenetik og virusimmunitet.

I 2019 udgav han bogen Det er bare en virus, der er en både informativ og underholdende bog om nogle af de mest almindelige virus og nogle af de farligst virus i historien. Bliv klog på både influenza, ebola og corona.

Når han ikke forsker i virus, spiller han saxofon i det parisiske soul-rapband Belgium Means Nothing.

Bøger i samme genre