Den lille cafe ved den endeløse strand

Hent forside

Tag med Flora MacKenzie tilbage til den lille skotske ø Mure, hvor kærligheden blomstrer, men mørke skyer også trækker ind over land …

Floras cafe ved den endeløse strand bugner af kunder, og hun kunne ikke være gladere. I hvert fald så længe hun ikke tænker alt for meget over Joel, hendes overordentlig charmerende, men følelsesmæssigt – og fysisk – fraværende kæreste. Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han ville få øjnene op for hende, men nu er de lige så stille ved at skabe et liv sammen. Tror hun nok.

Hendes bedste veninde, Lorna, går til gengæld og drømmer om øens læge Saif, der kom til Mure som flygtning efter at have mistet sin familie. Men alting ændrer sig, da han får en chokerende besked.

Mens de kolde mørke nætter bliver til lange lyse dage, kæmper de to veninder for at få styr på deres liv. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde lykken på den lille, vindblæste ø langt mod nord.

PRESSEN SKRIVER:

»Følsom underholdning«
***** - Søndag

»Virkelig velskrevet underholdning, der rammer én«
***** - Femina

  • Antal sider396
  • Højde210 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt633 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterJenny Colgan
  • ISBN9788763864787
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.06.2020
  • OversætterMarianne Linneberg Rasmussen

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jenny Colgan

Jenny Colgan, f. 1972 i Skotland, hvor hun også bor i dag på et lille slot nord for Edinburgh med sin familie. Hendes prisvindende bøger forener romantik med humor og er solgt i flere end 15 millioner eksemplarer verden over. Hun vandt i 2013 prisen Romantic Novel of the Year for Rosie Hopkins’ søde drømme, der er en hyldest til hendes barndoms slikbutikker. I 2018 vandt hun Romantic Comedy Novel of the Year for Velkommen til Floras sommerkøkken, hvor Flora MacKenzie forlader sit hektiske liv i London og slår sig ned på den lille, vindblæste ø Mure nord for Skotland. På Cicero har hun udgivet en række elskede feelgood-romaner, blandt andet Det lille bageri på strandpromenaden, Rosie Hopkins’ søde drømme og Velkommen til Floras sommerkøkken – og senest Strikkeklubben i 2025.


jennycolgan.com

Fotograf: Charlie Hopkinson

Bøger i samme genre