Da Richard Strauss den 11. juni 1914 fyldte 50, var det
som sin tids førende tyske musikpersonlighed, der
få år forinden med ”Salome”, ”Elektra” og frem for alt
kæmpesuccesen ”Rosenkavaleren” havde revolutioneret
tysk opera som ingen anden siden Richard Wagner. Men F
ørste Verdenskrigs udbrud få måneder senere efterlod
ikke blot det gamle Europa i opløsning, det kom også
til at sætte helt nye dagsordener for kunst og musik,
og dem var den underfundige romantiker Strauss ikke
uden videre en del af. Efter nazisternes magtovertagelse
i 1933 var han til gengæld den betydeligste tyske kulturpersonlighed
der ikke valgte at flygte, og det gjorde
nazisterne god propagandamæssig brug af. Alligevel
spidsede konflikterne mellem regimet og den egenrådige
komponist mere og mere til, og før sin død i 1949
nåede Strauss at se den store tyske musikkultur blive
lagt i ruiner.
Den liflige musik
er det første samlede portræt på dansk
nogensinde af én af 1900-tallets mægtigste og mærkeligste
kunstnerskæbner. For midt i den store historie og
de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for
sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst
privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have
haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at
skabe musik. Fortællingen om ham handler også om,
hvor svært det kan være.
