Mig og Dylan Walker - eller historien om hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår

Læseprøve
Lytteprøve

Malthe går i niende og forude venter efterskolen, og med den en masse nye piger. Men hvordan skal han nogensinde få sagt bare ét ord til nogen af dem? Han ved ingenting om, hvordan man snakker med piger og kan ikke engang snakke i fem minutter med Louise, som ellers er en af de sødeste piger i klassen.

En aften fortæller hans fars kiksede ven, hvordan det lykkedes ham at score sin smukke kone - og en plan (der kun kan gå galt) begynder at forme sig i Malthes hoved: Bøsserne er altid pigernes ven, så hvorfor ikke springe ud som bøsse og på den måde komme rigtigt tæt på pigerne?

Mig og Dylan Walker er en tåkrummende, humoristisk historie om drenge og piger og deres akavede forsøg på at nærme sig hinanden. Om at gå i niende klasse og konsekvent gøre alt det forkerte i forsøget på at gøre det rigtige.

Pressen skriver:

»En sjov historie. Skrevet i et let, mundret og billedskabende sprog.«
– Lektørudtalelse (2015)

»Forfatter Anne Sofie Hammer lykkes med denne letfordøjelige roman at komme ind under pubertetshuden på teenageres akavede forsøg på at komme i kontakt med hinanden […] Har du tidligere læst Dennis Jürgensens ungdomsroman " Kærlighed ved første hik", og klukker du inden i dig selv bare ved tanken om historien, så er " Mig og Dylan Walker" alle siderne værd.«
– Mette Pørtner Jensen, Fyens Stiftstidende

»Lige så stille griber historien én, og man både morer sig og krummer tæer i takt med, at løgnen og Malthes dilemmaer vokser.«
– Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen

»Anne Sofie Hammers Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår er en velskrevet, tåkrummende, pinlig og humoristisk historie om drenge og piger og deres akavede forsøg på at nærme sig hinanden […] Den er letlæst, underholdende samtidig med at den giver læseren noget at tænke over, og det er vel i grunden ikke så ringe.«
- Søren Fanø, Bogbotten

»Læs denne dejlige fortælling, som garanteret vil bringe sin læser i super godt humør.«
-Eiler Jensen, Bøger og Børn

»Malthe er jeg-fortæller og en for en femtenårig særdeles velformuleret af slagsen omend naiv i sin tilgang til sit nye miljø og nye veninder, ligesom han er en usikker og overbevisende forvirret guide på vejen fra hetero til homoseksuel.«
-Birte Strandby, Bogvægten

»Anne Sofie Hammer får vendt tingene godt og grundigt på hovedet, og det gør bogen sjov. De mange umulige situationer, Malthe kommer i, er fortalt lattervækkende morsomt.«
-Bjarne W. Andresen, Bjarne W. Andresen

»Det her er en rigtig sjov historie om piger, drenge, løgne og forelskelse. Men også en bog om at finde ud af hvem man er, og om at turde sige sandheden. Sproget er letlæst og flydende, og bogen vrimler med absurde situationer som Malthe får rodet sig selv ud i.«
(8/10) – Bookeater

  • Antal sider250
  • ISBN9788763843775
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.01.2016
  • OmslagsgrafikerNiels Roland

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f. 1972) bor ikke selv i Valby, men har dog tre børn, et vekslende antal undulater og en meget påtrængende hund. Anne Sofie har altid skrevet, men debuterede sent, for nogen har brug for længere tilløb end andre. Hun er optaget af at skabe en realistisk og nutidig børnelitteratur, som kan tage konkurrencen op med den børnelitterære kanon og gribe børnene både om hjertet og om lattermusklerne. Når hun skriver højtlæsningsbøger har hun desuden meget fokus på “brugervenlighed”: Bøgerne skal være mundrette og rare at læse højt, og der må gerne være et lille hint eller to til forældrene også, så de ikke falder i søvn. Og så kunne det jo være praktisk, hvis børn i flere forskellige aldre gad lytte med, så forældrene kunne slå to - eller tre - fluer med ét smæk.

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand. mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm, trafikklub, brætspil og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne Paris Belinda Hansen (2014) og den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017), samt ungdomsromanen Mig og Dylan Walker – eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016). Senest har hun haft stor succes med serien om Mageløse Magda, som foreløbig inkluderer 4 bøger. (2017 – 2018)

Læs mere om forfatteren: annesofiehammer.dk

Foto: Les Kaner, 2019

Bøger i samme genre