Forfattere | Gyldendal

Vasilij Grossman

Vasilij Grossman (1905-1964), russisk forfatter, journalist og oversætter med jødisk baggrund.

Han var uddannet kemiingeniør og arbejdede som sådan indtil 1930'erne, hvor han begyndte at skrive velanmeldte noveller og romaner. Fra 1941 til 1945 var han krigskorrespondent, og fra hans hånd ligger nogle af de betydeligste vidnesbyrd fra krigen – fx var Grossman en af de første fra USSR til at skildre de tyske kz-lejre. Stalins forfølgelse af jøderne oprørte Grossman, og det kom til udtryk i hans værker. Det vakte harme, og da han i 1960 afleverede manuskriptet til Liv og skæbne til udgivelse, blev det beslaglagt af KGB.

I 1970’erne lykkedes det at smugle mikrofilm med en kopi af værket til Vesten, og Liv og skæbne udkom første gang i 1983 i Frankrig – Grossman, der aldrig var medlem af kommunistpartiet, så således aldrig sit hovedværk på tryk. Bogen udkom første gang på dansk i 1985.

Bøger af denne forfatter