Forfattere | Gyldendal

Jeppe Aakjær

Jeppe Aakjær (1886-1930) var en af Danmarks helt store forfattere fra Det Folkelige Gennembrud. Han er især kendt for sin naturlyrik, men også elsket for dine sangtekster og viser, hvor det ofte er den jyske natur, der besynges. Men ikke kun naturen spiller en rolle i Aakjærs lyrik - også menneskelivet sættes i sammenhæng med naturen, og menneskets - især bondens - afhængighed af naturen og årets gang beskrives. Især de fattige arbejdsmænds trange kår skildrede Aakjær, eksemplevis i sangen Jens Vejmand.

Aakjær var - typisk for Det Folkelige Gennembrud - en socialpolitisk forfatter, og han skrev i de år, hvor den gamle landalmue og arbejdsstanden udfordredes af de moderne tiders indtog i landbruget. På sin vis var hans tekster allerede i samtiden romantiserende og både muntert og længselsfuldt tilbageskuende. Endnu i dag kendes og elskes hans lyrik, ligesom hans sange er en fast bestanddel af Højskolesangbogens arv.

Bøger af denne forfatter