To nye historier om bedsteveninderne Hanna & Emma. Varme fortællinger om hverdagsdramatik i øjenhøjde med pigerne.
I ”Fang tyven!” bliver Hanna og Emmas detektivevner sat på prøve. For der er en tyv på spil i klassen. Men hvem kan dog finde på at stjæle?
I ”På Skitur” skal Hanna, Emma og Jill på skitur med Hannas mor og Jills far, der er kærester. Amalie fra klassen skal også med, men Hanna bliver i tvivl, om hun i virkeligheden ikke bare gerne vil have Emma helt for sig selv?
Hanna & Emma. Fang tyven! / På skitur er femte bind i serien om Hanna & Emma, to bedsteveninder, der altid er der for hinanden. Hver bog i serien fortæller to korte historier om pigerne og de ting, der fylder i deres hverdag: skole, venner, familie.
Letlæst fra ca. 7 år.
Pressen skriver:
»Historierne er godt fortalt og velfungerende med fine spændingskurver.«
– Lektør, uge 45 2015