Anysia Marcell Kiel

Beskrivelse

Anysia Marcell Kiel er amerikaner og bor i New Jersey. Hun er medium og healer og har været i stand til at kommunikere med ånder, siden hun var barn, hvor hun voksede op i en katolsk familie, der ikke anerkendte hendes evner. Anysia Kiel har en mastergrad i skrivning (MFA i Creative Writing) og deler ud af sin viden og sine indsigter på bloggen Comunicating with Spirits. Hun har grundlagt et spirituelt healingcenter i nærheden af sit hjem, hvor hun afholder healingsessioner, forelæsninger og underviser i sin metode Soul-Centered Healing Method, der inddrager guddommelig energi til at fjerne de dybereliggende årsager til sygdom, dårligdom, traumer og negative livsmønstre.

Læs mere om forfatteren på www.anysiakiel.com

Foto: Bernie Gejano Photography

Læs mere

Seneste udgivelse

Den indre healer

Alle kommer til verden med evnen til at heale sig selv, mener forfatteren, healeren og mediet Anysia Marcell Kiel, som i mange år har hjulpet mennesker med at komme gennem svære perioder og overvinde helbredsproblemer. I Den indre healer guider hun læseren til at opdage og udvikle sine egne helbredende og åndelige evner gennem inspirerende historier fra sin egen spirituelle vej, erfaringer med klienter og en lang række øvelser. Læseren får bl.a. redskaber til at:
• give slip på fortidige traumer og dårlige oplevelser
• mærke sine chakraer og afbalancere energien i kroppen
• bruge energihealing til at helbrede sig selv og andre
• rense sin aura og gøre sig fri af andre menneskers påvirkning
• rense sine omgivelser og hjem for negativ energi ved hjælp af f.eks. visualiseringer, røgelse og krystaller.
Bogen er fuld af indsigt og inspiration og hjælper læseren til at vække sit spirituelle potentiale, omfavne kærligheden og udleve sit livs formål og komme i harmoni med sig selv og sin sjæl.

Bøger af Anysia Marcell Kiel