Sabine Lemire skriver karakterer, som børn kan spejle sig i
At være den nye pige i klassen, at opleve forældres skilsmisse, at miste nogen, man elsker … Børnebogsforfatter Sabine Lemire tager fat i nogle af de store emner, der optager yngre læsere. Men hun giver også meget plads til de ”små” glæder og problemer, for hun mener, de er lige så vigtige, når man vil have børn til at spejle sig i det, man skriver.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen
Hvad inspirerer dig til at skrive dine historier?
”Jeg kan få ideer fra stort set alt. Det kan være en samtale, jeg overhører i metroen, en film, kunst eller ... ja, hvad som helst. Når jeg hører gode sætninger, skriver jeg dem tit ned, så de ligger i min notesbog og gør sig klar til at være med i en historie.”
Hvad er det bedste (og sværeste) ved at skrive til børn?
”Det bedste er, når jeg møder børnene til foredrag og workshops. At høre deres tanker om mine bøger er guld værd. Jeg er også heldig at modtage mange beskeder fra Miras læsere på Instagram. Det gør mig altid meget, meget glad. Det svære er, at man jo ikke bare skal ramme de unge læsere, men også deres forældre.”
Psst … du kan både følge Sabine Lemire (@sabine_lemire) og karakteren Mira (@mira_lemire) på Instagram.
Der er mange måder at have styrker på, men der har været en tendens til, at piger er mere seje, når de klatrer i træer, end når de laver perleplader. Det skal ændres.
Du har skabt to skønne karakterer i form af Molly og Mira – hvad kan du bedst lide ved dem hver især?
”Da jeg skrev Mira og Molly, var det vigtigt for mig, at de to piger var stærke på hver deres måde. Jeg ville gerne arbejde med to hovedpersoner, som ikke er stærke på “drengepige”-måden, men tydeligt har andre styrker. Det er vigtigt for mig, at der er forbilleder for piger, som ikke skal ”ligne” drenge for at være seje, dygtige, cool osv. Der er mange måder at have styrker på, men der har været en tendens til, at piger er mere seje, når de klatrer i træer, end når de laver perleplader. Det skal ændres.”
”Mira kæmper med både store og små ting. Mit fokus har fra start været at lægge lige så meget vægt på de små ting, der er svære i hendes liv, som på de større problemstillinger som skilsmisse og det at miste. Mira har gode venner, men venskaber vil altid gå op og ned. Det kan gøre ondt i perioder, og det gør det også på Mira. Mira har også nok at se til med sin mor, som kan gå fra at være sjov og energisk til alt for fraværende, når Mira har brug for hende.”
”Molly er jo lidt yngre end Mira. Hun er stadig et lille skolebarn, og præcis i den periode af børns liv er omvæltningerne store. Jeg synes, det er spændende at gå tilbage i egne erindringer om hverdagen i skolen. Det kan være ondt i maven over at bruge skolens toilet eller angsten for at føle sig alene midt i klassen.”
Både Molly og Mira gennemgår nogle svære oplevelser. Hvad håber du, børn får ud af at læse om dem?
”Jeg håber, at Mira og Mollys oplevelser føles bekendte for læserne. Det er dejligt ikke at være den eneste, som synes, at der er mange ting at leve op til i løbet af en skoledag.”